Annonce
Livsstil

Advokaten: Arver jeg fra min biologiske far, selvom jeg er adopteret?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg har via stadsarkivet fundet frem til min biologiske far, som min mor desværre aldrig har nævnt, jeg har. Jeg blev i 1977 adopteret af min adoptivfar.

Min biologiske far er født i 1941, og jeg ønsker derfor svar på, om jeg arver fra ham, når han en dag dør?

Med venlig hilsen

Sandra fra Løgstør

Annonce

! Kære Sandra fra Løgstør - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hvorvidt man arver fra en biologisk forælder afhænger af, hvornår adoptionen er sket, idet reglerne har ændret sig i løbet af årene.

Adoptioner fra 1923 til 01.01.1957:

I 1923 trådte den første adoptionslov i kraft. Hvis man blev adopteret i dette tidsrum, havde en adoption den arveretlige virkning, at man som adoptivbarn arvede fra både sin biologiske slægt og efter adoptanten.

Der var i denne periode mulighed for at arve dobbelt.

Adoptioner fra 01.01.1957 til 30.09.1972:

I 1957 blev adoptionsloven ændret således, at adoptivbarnet alene fik arveret efter adoptanten og dennes slægt, således at arveretten fra den biologiske slægt bortfaldt.

Der var dog den mulighed frem til 1972, at man kunne tage et forbehold i adoptionsbevillingen om, at arveretten mellem adoptivbarnet og den biologiske slægt stadig skulle bevares.

Adoptioner fra 01.10.1972 og frem:

I 1972 blev reglerne endnu en gang ændret. De adoptioner, der er sket efter oktober 1972, er sket ud fra princippet om fuld familieskifte, hvor muligheden for arveretsforbeholdet nu helt er bortfaldet.

Princippet om fuld familieskift indebærer, at man som adoptivbarn får samme forhold som mellem forældre og deres biologiske barn.

Da du blev adopteret i 1977 af din stedfar, har du i sagens natur mistet din arveret efter din biologiske far og hans slægt, idet du nu arver fra din stedfar i stedet.

Der er stadig en mulighed for at arve efter ens biologiske forældre, selvom man er adopteret.

Efter reglerne i arveloven er der fri mulighed for at testamentere tre fjerdedele af sin arv.

Såfremt din biologiske far har testamenteret et beløb til dig, har du derfor stadig mulighed for at arve fra ham - men dette kræver dog, at han aktivt har oprettet et testamente.

Det er derfor altid en god idé at oprette et testamente, hvori det står beskrevet, hvordan arven skal fordeles.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce