x
Annonce
Assens

"Adressaten ubekendt" kan ses i Arena Assens

Lars Mikkelsen (th) og Søren Sætter-Lassen i "Adressaten ubekendt". PR foto

Assens: Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen har taget publikum og anmeldere med storm i "Adressaten ubekendt", som Vestfyns Teater spiller i Arena Assens fredag 27. september.

Publikum vil opleve Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen i rollerne som de tyske venner Max og Martin. Deres forhold sættes for alvor på prøve i mellemkrigstiden, hvor de fascistiske tendenser rører på sig i Tyskland. Omdrejningspunktet er en brevkorrespondance, der udvikler sig til et vanvittigt mareridt, hvor døden lurer om hvert eneste hjørne. Efter pausen fortæller historiker Christoffer Emil Bruun om, hvordan Danmark som land og folk stillede sig til de totalitære trusler i årene op til Anden Verdenskrig, og hvordan vi i de år som samfund mødte nazismen. Efter denne fortælling åbnes for publikums refleksion. Denne 2. del er forfattet af historiker Bo Lidegaard.

Romanen "Adressaten ubekendt" udkom i 1938 og er skrevet af den jødiske forfatter Kathrine Kressmann Taylor, og det er Det Kongelige Teater, der har produceret og nu turnerer med forestillingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce