Annonce
Middelfart

Adgang hele døgnet rundt: Lokal Fakta-butik får hjertestarter på facaden

Hjertestarteren monteres på Faktas facade, og den bliver tilgængelig døgnet rundt. Find flere hjertestartere i dit område på hjertestarter.dk. Foto: Søren Gottwald

Gelsted: Der bliver kortere til den nærmeste hjertestarter i Gelsted, når der på Fakta-facaden på Gl. Odensevej opsættes en ny hjertestarter, der er adgang til døgnet rundt.

Hjertestarteren får Fakta, fordi Hjerteforeningen har lavet et initiativ, hvor man som gruppe kan gå en rute i forbindelse med foreningens landsindsamling og derefter få både hjertestarter, varmeskab og ikke mindst det hele monteret af en elektriker. Efter indsamlingen blev der opsat 400 hjertestartere i hele landet, men ifølge Coop, som Fakta-butikkerne er en del af, gik så mange med, at der var midler til at placere hjertestartere ved 40 Fakta-butikker. Og en af dem har nu fundet vej til butikken i Gelsted.

- Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores kunder, vores ansatte og lokalbefolkningen den tryghed, det medfører at have en 24-7 tilgængelig hjertestarter på plads lige uden for butikken. Vi nærer ambitionen om at spille en positiv rolle lokalt, og samarbejdet med Hjerteforeningen er et stort skridt i den retning, siger John Hornbech Christensen, kædedirektør for Fakta-butikkerne, i en pressemeddelelse.

Som del af samarbejdet modtager Faktas butiks- og souschefer i de 40 butikker Hjerteforeningens Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning.

Ifølge hjertestarter.dk bliver hjertestarteren den fjerde i Gelsted.

Annonce

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce