Annonce
Nyborg

Adgang forbudt: Badebroer lukket i badesæsonen

Nyborg Kommune opfordrer i kraftige vendinger til, at strandgæsterne ikke benytter badebroen ved Hesselhuset. Foto: Carsten Olsen
Et møde efter sommerferien skal afklare, hvorfor to kommunale badebroer til en samlet pris på 1,2 millioner kroner er mere eller mindre ubrugelige.

Nyborg: Det er næppe et skilt med "al færdsel forbudt", turister og andre badegæster forventer at blive mødt med på badebroerne i Nyborg.

Og da slet ikke på en kommunal badebro, der ellers skulle gøre strandlivet mere attraktivt.

Men det er ikke desto mindre den besked, gæsterne på stranden ved Hesselhuset i Nyborg får.

Her opfordres badende til ikke at benytte en kun to år gammel udvidet bro, der er konstrueret, så den burde være til gavn for både badende og kajakker.

Badebroen blev lukket første gang i begyndelsen af juli, efter at blæst og højvande tilsyneladende havde revet et brofag løs og forvist det til havets bund.

Nu er den lukket igen - angiveligt fordi, reparationerne efter en påsejling ikke har kunnet holde.

Og Nyborg Kommune ved ikke, hvornår - og om - broen bliver brugbar igen:

"På grund af sommerferieafvikling kan vi ikke sige, hvornår det er udbedret. Vi beklager meget, når nu sommervarmen endelig er over os", som det hedder i en besked til borgerne på Facebook.

Annonce

Bro er gået i land

Badebroen ved Hesselhuset er den ene af to kommunale badebroer, skatteborgerne har investeret i alt 1,2 millioner kroner i.

Den anden - på Fyns Badestrand ved Knudshoved - er for længst taget ud af brug, efter at vejr og vind har rykket rundt på kystlinjen, så langt det meste af broen nu står inde på land.

Formanden for Nyborg Kommunes Erhvervs- og Udviklingsudvalg, Peter Wagner Mollerup (V), er da heller ikke stolt ved situationen.

- Det er super ærgerligt. Og det er da klart, at når vi nu havde de bedste intentioner og også havde fundet pengene, klør vi os i nakken og undrer os over, hvad det er, der er gået galt, siger han.

Peter Wagner Mollerup vil så hurtigt, som sommerferien tillader det, indkalde konsulenterne, der har rådgivet om de to badebroer, entreprenøren og kommunens egne folk til en snak om, hvad det er, der kan være gået galt.

- Beboere i området har fortalt, at der af og til er større både, der lægger til ved badebroen ved Hesselhuset. Og det er den ikke konstrueret til at kunne klare. Men der kan jo også være andre ting, der er gået galt, og det skal vi have en alvorlig snak om, fastslår Peter Wagner Mollerup.

Han lader i øvrigt forstå, at han deler mange strandgæsters forventninger til badebroer i al almindelighed: At de kan modstå det skiftende danske sommervejr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce