Annonce
Assens

Aarup-leder om specialelever: - Der skal ikke tages nogen tigerspring

Poul-Erik Svendsen er skoleleder på Aarupskolen. Arkivfoto
Ifølge Poul-Erik Svendsen, som er leder på Aarupskolen, er det første skoleår for eleverne i helhedsafdelingen gået med at få skabt stabilitet. Meningen har dog heller aldrig været, at eleverne skulle køres hurtigt ind i folkeskoleklasserne, forklarer Mogens Mulle Johansen (SF), formand for Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune.

Ifølge Henriette Bakmann, der har sønnen William i Aarupskolens helhedsafdeling, har hendes søn og hans klassekammerater i det første skoleår været mere isolerede fra børnene i det almene, end hun havde forventet.

Den kritik kan Poul-Erik Svendsen, som er skoleleder på Aarupskolen, ikke helt genkende. Han mener, at det har været naturligt, at skolen først og fremmest har koncentreret sig om at få helhedsafdelingen op at køre.

- Det, vi har brugt de første otte måneder på, er at få stabiliseret tingene, især på personalefronten, og at få opbygget en pædagogik, så børnene kan fungere og er trygge ved at være der, hvor de er, forklarer han.

Han tilføjer, at eleverne i specialtilbuddet da også deltager i visse fællesaktiviteter, men at det har været vigtigt for skolen ikke at gå for hurtigt frem, når der er tale om elever med vanskeligheder.

- Der skal ikke tages nogen tigerspring her. Der skal tages stille og rolige skridt, og man skal vurdere hver enkelt elev og lave pædagogiske handleplaner, siger Poul-Erik Svendsen og understreger, at eleverne ikke nødvendigvis skal ind i den almindelige folkeskole, fordi de er kommet til Aarupskolen.

- Meningen er, at man skal stabiliseres, så man måske hen ad vejen kan komme ind i nogle timer i almindelige klasser, og nogle på sigt kan komme tilbage i en almindelig klasse, siger han.

Annonce

Helhedsskolen - et år efter

Sidste sommer var Helhedsskolen i Flemløse under massiv kritik som følge af underbemanding og knappe ressourcer.

I håb om at sikre bedre arbejdsvilkår og færre sygemeldinger besluttede byrådet i Assens Kommune at flytte skolen til Aarupskolen fra oktober.

Det skulle samtidig bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og på at kunne blive inkluderet i folkeskolen.

Fyens Stiftstidende har i en ny serie undersøgt, hvordan det er gået en række involverede familier i det første skoleår, siden Helhedsskolen i Flemløse flyttede.

Skulle kunne spejle sig

Efter byrådet i Assens besluttede at flytte Helhedsskolen til Aarup, gav formand for Uddannelse, Børn og Familie Mogens Mulle Johansen (SF) blandt andet udtryk for, at eleverne i helhedsafdelingen skulle kunne spejle sig i de andre børn og lettere blive ført tilbage i folkeskolen. Han mener dog ikke, at Henriette Bakmann og de øvrige forældre har haft grund til at tro, at deres børn hurtigt ville blive blandet med børnene i det almene.

- Jo, hvis det var sådan, at de var blevet lovet, at de øjeblikkeligt var inde i en klasse. Meningen er jo, at de skal sluses tilbage til normalområdet. For nogle snakker vi år, men det er det samme, hvis du tager til Vissenbjerg eller Salbrovad og ser på LKT-klasserne, forklarer han.

Han fortæller dog, at han blandt andet har drøftet med Aarupskolen, at frikvartererne ikke længere skal foregå adskilt.

- Man har nu fået så meget styr på afdelingen, at man også ser på at ændre deres timeplan efter sommerferien, så frikvartererne kommer til at ligge parallelt med de øvrige frikvarterer, udtaler han.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce