Annonce
Indland

Aarhus Rutebilstation i fare for at styrte sammen: Store dele er spærret af

Rutebilstationen i Aarhus. Arkivfoto: Axel Schütt
Det er ikke forsvarligt at opholde sig flere steder på den over 60 år gammel rutebilstation i Aarhus Midtby.

Store dele af Aarhus Rutebilstation er i fare for at kollapse.

Det skriver Midttrafik i en meddelelse natten til onsdag.

Trafikselskabet oplyser, at kommunen har givet et påbud om, at store dele af bygningen og pladsen rømmes.

Ifølge Visit Aarhus betjener terminalen omkring fem millioner passagerer om året.

Det er betondækket over p-kælderen, som er i fare for at kollapse.

Det har rådgivningsfirmaet Orbicon vurderet for Aarhus Kommune.

- Orbicons konklusion er, at det ikke er forsvarligt at benytte arealerne, hverken nedenunder eller ovenover, da risikoen for et kollaps af betondækket ikke kan udelukkes, skriver Midttrafik.

Flere busser, som normalt holder i det afspærrede område, er flyttet til midlertidige pladser.

Ifølge Midttrafik gælder de nævnte ændringer foreløbig. Der udsendes ny plan i løbet af onsdag:

Linje 3A, 22 og 23 flyttes til linje 87-89 pladserne Regionalbusserne 113, 114 og 120-123 samt 912X får anvist pladser i Ny Banegårdsgade ved Aarhus Rutebilstation. Fjernbusserne (Flixbus og Kombardo Expressen) holder som normalt

Annonce
Kort over det afspærrede område. Kort: Midttrafik

Station fra 1954

Aarhus Rutebilstation ligger centralt i Aarhus mellem Ny Banegårdsgade, Sønder Allé og Fredensgade.

Stationen er fra 1954. Den har stort set ikke ændret udseende siden da.

I juli blev tagoverdækningen ved busholdepladserne fjernet i huj og hast, da det kom frem, at der var store svagheder i de bærende stolper. De havde stået der siden stationens oprettelse.

Rutebilstationen har været et trafikalt knudepunkt i Aarhus igennem mange år for både fjernbusser, regionale busser og lokale busser.

Kommunen er i gang med at finde en ny placering til stationen.

Derfor har Midttrafik tidligere i år udtalt, at man ikke ønskede at gøre nye større investeringer i stationen. Det skriver Århus Stiftstidende.

Den nuværende rutebilstation er den tredje af slagsen i Aarhus.

Den første blev indrettet i 1923 og lå i Rosensgade og Graven.

Den anden, som var kaldt Nordeuropas største, lå på samme sted som den nuværende. Men den blev revet ned i 1954, da pladsen blev for trang.

Trafikselskabet Midttrafik har fra 1. januar 2007 administreret den kollektive trafik i den midtjyske region.

/ritzau/

Link til Midttrafiks pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce