Annonce
Sport

Aalborg Håndbold taber CL-opgør stort til Barcelona

Sportxpress/Ritzau Scanpix

Aalborg Håndbold tabte lørdag aften på udebane til Barcelona i Champions Leagues gruppespil.

For tredje gang i træk endte det med nederlag for Aalborgs håndboldherrer i Champions League-gruppespillet.

Barcelona var en klasse bedre, da det spanske storhold lørdag aften vandt med 44-35 hjemme over Aalborg.

Trods nederlaget er Aalborg fortsat godt placeret på en fjerdeplads i gruppe A med otte point efter otte kampe.

Ender Aalborg i top-6, kommer holdet videre til ottendedelsfinalerne. Og det ser stadig godt ud, da Aalborg har syv point ned til nummer syv i gruppen, norske Elverum.

I sidste weekend tabte det danske mesterhold hjemme til Barcelona med fire mål, og denne gang var der endnu større forskel.

På intet tidspunkt i kampen var Aalborg foran i Palau Blaugrana i Barcelona.

Aalborg fulgte dog godt med indtil slutningen af første halvleg, hvor stillingen var 14-14.

Men derfra begyndte hjemmeholdets stjerner såsom Aron Palmarsson at folde sig ud, og Aalborg kom inden pausefløjt bagud med 17-22.

I anden halvleg var der aldrig tæt på at blive spænding om resultatet. Barcelona kom foran 24-17 efter en række nordjyske afbrændere.

Aleix Gomez var stærk på straffekast og bragte hjemmeholdet foran med 33-26.

Det var det 13. straffekast i træk, som han scorede på mod nordjyderne, hvis man tæller det omvendte opgør med i Aalborg, hvor han sluttede af med ni i træk.

Aalborg-keeper Mikael Aggefors satte dog en stopper for den stime ved at redde et straffekast ved stillingen 27-33 til spanierne.

Kort efter scorede Aleix Gomez dog igen på straffe, og målene fortsatte generelt med at hagle ind på udeholdets alt for passive forsvar.

For Barcelona fik Kevin Møller spilletid i buret, mens backen Lasse Andersson også kom i aktion for hjemmeholdet.

Casper U. Mortensen sidder fortsat ude for Barcelona, efter at fløjen blev ramt af en knæskade i januar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce