Annonce
Sport

AaB hiver pensioneret rekordholder ind i trænerstaben

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rasmus Würtz skal i den kommende sæson være mental sparringspartner for AaB's superligatrup.

AaB-spilleren Rasmus Würtz spillede i maj sin sidste superligakamp, men også i den kommende sæson får han en rolle omkring førsteholdet i den nordjyske klub.

35-årige Würtz er i gang med en uddannelse inden for ledelse og coaching og skal efter sommerferien agere mental sparringspartner for truppen, skriver AaB i en pressemeddelelse.

- Rasmus' menneskelige kvaliteter kender vi, og så skal han i gang med en uddannelse inden for faget. Oveni kommer hans enorme erfaring og lederegenskaber fra banen naturligvis som et kæmpe plus at have tilknyttet omkring holdet og truppen, siger sportsdirektør Allan Gaarde.

Foreløbig gælder aftalen for den kommende sæson, men det er meningen, den skal forlænges, hvis alt går efter planen.

- Jeg har i et stykke tid været sporet ind på, at den mentale del har en særlig interesse for mig, og jeg har jo selv prøvet på min egen krop, hvor vigtigt det mentale aspekt er for at kunne præstere, siger Rasmus Würtz.

Den hårdføre midtbanespiller har rekorden for flest kampe i Superligaen. 12. maj havde han sin 452. og sidste optræden i den bedste række.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce