Annonce
Danmark

A-kasse har fået 1100 i job på fem år

Mindre håndværksmestre har ofte selv været medlem af 3F, og derfor kender de også medarbejderne i a-kassen - og omvendt. Det sikrer en nemmere formidling af arbejdskraft. Arkivfoto: Kim Rune
Jan Carlsen og kollegerne hos 3F Aarhus skaffer en ledig i job hver arbejdsdag. Kendskab til arbejdsmarkedet er langt bedre end hos Jobnet, mener jobformidleren.

Rekruttering: Et tæt kendskab til det lokale arbejdsmarked, håndværksmestrenes præferencer og de lediges ønsker er hemmeligheden bag, at Jan Carlsen og kollegerne i 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg har skaffet 1100 medlemmer i job på under fem år.

- Småmestrene har ofte været medlemmer hos os, inden de blev selvstændige. Vi ved, om de skal have en medarbejder til småopgaver eller én, som gerne vil tjene mange penge, forklarer Jan Carlsen.

Han er udlært murersvend, men har siden 2010 arbejdet i den lokale a-kasse hos 3F, og i gennemsnit får han en ledig i job på hver arbejdsdag. Ofte ved at bede dem om at søge job på virksomheder, som han tror mangler arbejdskraft.

- Men især byggeriet - murer-, tømrer- og stilladsfirmaer - ringer til os, når de mangler folk, og så får vi en lille snak, inden jeg kontakter to-tre medlemmer. Det går som regel i hak, og det er ikke raketvidenskab, fastslår Jan Carlsen.

Annonce

Kræsne i chaufførbranchen

Generelt skaffer 3F på landsplan et job i 97 procent af de tilfælde, hvor en arbejdsgiver henvender sig. Afdelingen i det vestlige Aarhus har 100 ledige inden for lager, det samme inden for transport og 75 inden for byggeriet, og medlemmerne er som regel kun ledige i tre-fem uger. Jan Carlsen og kollegerne tog fat på det målrettede arbejde i november 2014, og de ledige er kommet i job året rundt - selv i perioden september til november, som kræver mest arbejde af Jan Carlsen.

- Her er kun 200 arbejdsløse, og inden for byggeriet er vi nede på fem-seks ledige murere. Det kræver overtalelse, hvis de har et job på hånden om 14 dage. Under tiden forlanger en arbejdsgiver fra transportbranchen både kurser i mobilkran, hænger og farligt gods, og der må vi undertiden sige, at de må vente, til vedkommende får et kursus, fortæller Jan Carlsen.

Posten er svær

De sværeste at få i job er tidligere ansatte hos Post Danmark. Her har afdelingen omkring 30 ledige.

- De har enten været postbude eller på lageret. Mange har arbejdet der i 20 år og troet, at de skulle blive resten af livet. De har ikke prøvet at være arbejdsløse og er generte og utrygge ved at søge job. Det er ikke nemt, siger Jan Carlsen.

Jobformidleren har fulgt udviklingen fra før, kommunerne overtog opgaven fra den statslige arbejdsformidling, og nu skal de ledige lægge et CV ind og arbejdsgiverne slå job op, men automatikken giver ikke gode match i jobcentrene.

- Man forlanger, at de arbejdsløse joblogger og forventer, at de finder hinanden, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg kan lave et bedre match end nettet, vurderer Jan Carlsen.

Det statslige hotline under Jobservice Danmark fungerer heller ikke med 40 opkald på et halvt år i et arbejdsmarked, hvor mange arbejdsgivere klager over mangel på arbejdskraft.

- Jeg er sikker på, at der er arbejdsgivere, som reelt ikke mangler medarbejdere. Vi har kontaktet firmaer, som i pressen har fortalt, at de manglede folk, og vi har fået medlemmer til at ringe til dem. Men så har de ikke brug for dem alligevel, siger Jan Carlsen.

Han oplever fænomenet enkelte gange om året, hvor en arbejdsgiver takker nej til at tage en ledig i job.

- Jeg har et par murermestre, som ikke vil have medarbejdere, der bor mere end fem kilometer fra deres adresse. De vil ikke betale kørepenge. Men det er svært, hvis en arbejdsgiver i Åbyhøj ikke vil have en medarbejder fra midtbyen. Så er det nok begrænset, hvor meget de mangler en mand, konstaterer Jan Carlsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce