Annonce
Danmark

A-kasse har fået 1100 i job på fem år

Mindre håndværksmestre har ofte selv været medlem af 3F, og derfor kender de også medarbejderne i a-kassen - og omvendt. Det sikrer en nemmere formidling af arbejdskraft. Arkivfoto: Kim Rune
Jan Carlsen og kollegerne hos 3F Aarhus skaffer en ledig i job hver arbejdsdag. Kendskab til arbejdsmarkedet er langt bedre end hos Jobnet, mener jobformidleren.

Rekruttering: Et tæt kendskab til det lokale arbejdsmarked, håndværksmestrenes præferencer og de lediges ønsker er hemmeligheden bag, at Jan Carlsen og kollegerne i 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg har skaffet 1100 medlemmer i job på under fem år.

- Småmestrene har ofte været medlemmer hos os, inden de blev selvstændige. Vi ved, om de skal have en medarbejder til småopgaver eller én, som gerne vil tjene mange penge, forklarer Jan Carlsen.

Han er udlært murersvend, men har siden 2010 arbejdet i den lokale a-kasse hos 3F, og i gennemsnit får han en ledig i job på hver arbejdsdag. Ofte ved at bede dem om at søge job på virksomheder, som han tror mangler arbejdskraft.

- Men især byggeriet - murer-, tømrer- og stilladsfirmaer - ringer til os, når de mangler folk, og så får vi en lille snak, inden jeg kontakter to-tre medlemmer. Det går som regel i hak, og det er ikke raketvidenskab, fastslår Jan Carlsen.

Annonce

Kræsne i chaufførbranchen

Generelt skaffer 3F på landsplan et job i 97 procent af de tilfælde, hvor en arbejdsgiver henvender sig. Afdelingen i det vestlige Aarhus har 100 ledige inden for lager, det samme inden for transport og 75 inden for byggeriet, og medlemmerne er som regel kun ledige i tre-fem uger. Jan Carlsen og kollegerne tog fat på det målrettede arbejde i november 2014, og de ledige er kommet i job året rundt - selv i perioden september til november, som kræver mest arbejde af Jan Carlsen.

- Her er kun 200 arbejdsløse, og inden for byggeriet er vi nede på fem-seks ledige murere. Det kræver overtalelse, hvis de har et job på hånden om 14 dage. Under tiden forlanger en arbejdsgiver fra transportbranchen både kurser i mobilkran, hænger og farligt gods, og der må vi undertiden sige, at de må vente, til vedkommende får et kursus, fortæller Jan Carlsen.

Posten er svær

De sværeste at få i job er tidligere ansatte hos Post Danmark. Her har afdelingen omkring 30 ledige.

- De har enten været postbude eller på lageret. Mange har arbejdet der i 20 år og troet, at de skulle blive resten af livet. De har ikke prøvet at være arbejdsløse og er generte og utrygge ved at søge job. Det er ikke nemt, siger Jan Carlsen.

Jobformidleren har fulgt udviklingen fra før, kommunerne overtog opgaven fra den statslige arbejdsformidling, og nu skal de ledige lægge et CV ind og arbejdsgiverne slå job op, men automatikken giver ikke gode match i jobcentrene.

- Man forlanger, at de arbejdsløse joblogger og forventer, at de finder hinanden, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg kan lave et bedre match end nettet, vurderer Jan Carlsen.

Det statslige hotline under Jobservice Danmark fungerer heller ikke med 40 opkald på et halvt år i et arbejdsmarked, hvor mange arbejdsgivere klager over mangel på arbejdskraft.

- Jeg er sikker på, at der er arbejdsgivere, som reelt ikke mangler medarbejdere. Vi har kontaktet firmaer, som i pressen har fortalt, at de manglede folk, og vi har fået medlemmer til at ringe til dem. Men så har de ikke brug for dem alligevel, siger Jan Carlsen.

Han oplever fænomenet enkelte gange om året, hvor en arbejdsgiver takker nej til at tage en ledig i job.

- Jeg har et par murermestre, som ikke vil have medarbejdere, der bor mere end fem kilometer fra deres adresse. De vil ikke betale kørepenge. Men det er svært, hvis en arbejdsgiver i Åbyhøj ikke vil have en medarbejder fra midtbyen. Så er det nok begrænset, hvor meget de mangler en mand, konstaterer Jan Carlsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Odeon. Jeg håber, at sandheden kommer frem

Læserbrev: Det glæder mig at læse, at borgmester Peter Rahbæk Juul (S) nu også bakker op om en forklaring fra Odeon i forbindelse med aflysningen af den eksilkinesiske dansetrup Shen Yun. Forhåbentlig kan vi nu endelig kan få en afklaring på, hvilken af de forskellige forklaringer Odeon ønsker at holde fast i, om der rent faktisk er hold i én af disse forklaringer, eller om Kinas håndlangere virkelig har fået slået deres klo i Odeon. Borgmesteren har tidligere givet udtryk for, at byråd og myndighed skal passe på med at stikke deres lange næse i en privat virksomhed og deres forretning. Men når selvsamme virksomhed er ejet og betalt af byens borgere og har indgået en driftsaftale med Odense Kommune, er det en anden sag. Med dén aftale har Odeon nemlig forpligtet sig til at overholde Odense Kommunes kulturpolitik, ”Med odenseanerne i centrum. Kunst- og kulturliv som storbygenerator”, som tager udgangspunkt i følgende; beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet; bidrager til odenseanernes livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur og; skaber fællesskaber mellem mennesker og sammenhængskraft i byen. Ydermere skal ‘...kunst- og kulturlivet i Odense være relevant for sit publikum’ samt …’berige og bidrage med kant og refleksion til odenseanerne og byens gæster.’ Uanset af hvilke årsager Odeon begrunder aflysningen af Shen Yun med, mener jeg ikke, at de har levet op til deres aftale. Og det ser jeg som et kæmpe troværdighedsproblem - for Odeon selv, vores by, borgere og besøgende. Men især for Odense set i et internationalt perspektiv. Jeg håber, at sandheden ser dagens lys, så vi alle fremadrettet kan være forvisset om, at i Odense er der rum for alle former for kunst og kultur.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce