Annonce
Udland

92-årig er tiltalt for at have været vagt i nazistisk dødslejr

Han var et "tandhjul" i nazisternes dødsmaskine, lyder anklage mod tidligere SS-vagt i koncentrationslejr.

En 92-årig tysker er torsdag blevet tiltalt for at have været vagt i en af nazisternes dødslejre under Anden Verdenskrig og dermed medvirket til drabet på 5230 personer.

Beskyldningerne mod den tiltalte vedrører grusomheder begået i koncentrationslejren Stutthof, som dengang lå nær Danzig, det nuværende Gdansk i Polen.

Avisen Die Welt identificerer manden som Bruno Dey fra Hamburg. Fra august 1944 til april 1945 arbejdede han som SS-vagt i lejren.

65.000 af de 110.000 fanger i lejren mistede livet.

Trods den tiltaltes høje alder vil sagen mod ham blive ført ved en ungdomsdomstol, fordi han var 17 år, da han begyndte som vagt i Stutthof.

Men sin unge alder til trods så var han ifølge anklagemyndigheden i Hamburg "et tandhjul i nazisterne drabsmaskine".

Bruno Dey har ifølge Die Welt erkendt, at han arbejdede i lejren, at han vidste besked om gaskamrene, hvor fanger blev aflivet. Sideløbende blev lejrens indsatte systematisk udsultet. Men han nægter at være skyldig.

- Hvilken nytte ville det have haft? De (nazisterne, red.) vil have fundet nogle andre, skal Dey have svaret på et spørgsmål om, hvorfor han ikke bad om at kæmpe ved fronten frem for at være lejrvagt.

Den bageruddannede mand har over for politiet også afvist at være nazist. Han havnede ifølge eget udsagn kun i lejren, fordi han led af en hjertesygdom.

I 2018 blev en dengang 94-årig tidligere vagt i Stutthof ligeledes tiltalt for at have medvirket til drab på flere hundrede fanger i lejren.

Stutthof var den lejr, hvor cirka 150 danske kommunister blev deporteret til under Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce