Annonce
Indland

84-årig drabssigtet er død på hospitalet

Det var i dette hus i Ferritslev på Midtfyn, at den nu afdøde 84-årige dræbte sin hustru.

Lørdag dræbte en 84-årig angiveligt sin hustru. Nu er han død på hospitalet.

En 84-årig drabssigtet fynbo er død på hospitalet, hvor han var indlagt, efter at han lørdag blev anholdt for drabet på sin 80-årige hustru. Det oplyser Fyns Politi.

Politiet betegner sagen som en familietragedie, altså en sag, hvor manden først har dræbt sin hustru for derefter at tage sit eget liv.

Ifølge politiet virkede manden omtumlet, da politiet lørdag ankom til huset i Ferritslev, hvor han boede sammen med sin hustru. Angiveligt havde manden indtaget medicin.

Den ældre mand var så dårlig, at han ikke var i stand til at møde frem i retten til det grundlovsforhør, som lørdag endte med, at han blev varetægtsfængslet for at have kvalt sin kone.

Efter grundlovsforhøret lød meldingerne, at den 84-åriges tilstand blev stadigt ringere, og politiet oplyser onsdag morgen, at manden afgik ved døden tirsdag klokken 17.38 på Odense Universitetshospital i Svendborg.

Politiet vil fortsætte efterforskningen af sagen som efterforskning af et drab og et selvmord.

Manden forsøgte tirsdag morgen at tage sit eget liv på hospitalet i forbindelse med, at han var i bad. Efterfølgende blev han indlagt på intensivafdelingen, hvor han sidst på eftermiddagen afgik ved døden.

Et ligsyn af manden skal nu fastlægge dødsårsagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce