Annonce
Kultur

800 træer og buske: Kirkeparken plantet til

Både håndkraft og maskiner måtte i sving, da der skulle plantes træer, buske og planter i Kirkeparken i Glamsbjerg. Arbejdet foregik over to dage, og nu har folkene bag nået at plante det, der kan tåle en dansk vinter. Foto: Carsten Mogensen
Omkring 800 planter, buske og træer er blevet plantet i Kirkeparken i Glamsbjerg, der nu for alvor tager form.

Glamsbjerg: Det er ikke så lidt, der er skudt op i Kirkeparken i Glamsbjerg i den seneste uge.

For frivillige har haft travlt med at sætte træer, buske og planter i jorden i parken, der - som navnet antyder - ligger lige ved siden af Glamsbjerg Kirke.

400 hækplanter, 300 af bunddækket stjernetop, 65 rododendroner og omkring 30 træer er blevet plantet omkring den lille sø, der skal fungere som regnvandsbassin og være centrum i parken, når den er helt færdig til foråret.

- Vi er virkeligt stolte over, hvad vi har opnået. At opleve det sammenhold, der var mellem dem, der hjalp til, er det, det drejer sig om. Det er helt vildt, hvad man kan nå at lave på to dage, når man går sammen og hjælper hinanden, siger Bent Schmidt fra Lions Glamsbjerg, som sammen med Foreningen Glamsbjerg, Glamsbjerg Sogns Menighedsråd og Assens Forsyning står bag arbejdet med parken.

Og til tider var det noget af et hårdt knokkelarbejde, som de frivillige kom på. Dele af jorden viste sig nemlig at være blåler, der hverken var til at hugge eller stikke i.

- Så vi måtte køre en masse jord på. Og når stjernetoppene skulle plantes, måtte man ned på knæ, fortæller Kurt Andersen, som sammen med Frede Bagge stod for planlægningen af arbejdet på de to dage, hvor de frivillige var i sving.

Annonce

Kirkeparken

Lions Club Glamsbjerg, Foreningen Glamsbjerg og menighedsrådet samarbejder om at etablere Kirkeparken i Glamsbjerg. Den ligger på et 4700 kvadratmeter stort areal midt i Glamsbjerg ved siden af kirken

Assens Kommune ejer jorden, hvor der også er en sø, som Assens Forsyning skal bruges som regnvandsbassin.

I parken skal der være brede stier og små naturlige rum, hvor man kan sidde i ro og fordybe sig. Der skal også være en amfiscene.

Det koster ca. 692.000 kr. at anlægge. De 160.000 er skaffet af de fire parter, mens Østifterne har givet 35.000 kroner, Albani Fonden 95.000 kroner, Havefonden af 2007 63.000 kroner, Friluftsrådet 75.000 kroner, Fynske Bank Fonden 50.000 kroner og Assens Kommune 70.000 kroner. De resterende penge søges hos forskellige fonde.

Man kan allerede nu besøge Kirkeparken, men den er først helt færdig til foråret.

Mere til foråret

Selvom alle de indkøbte planter og træer kom i jorden som planlagt, så er arbejdet ikke færdigt endnu.

Blandt andet mangler der at blive lavet platforme - en slags små terasser i træ - hvor man kan holde pause, når man er i parken.

- Vi har plantet alt på siden ind mod kirken og det meste af det i enden ned mod sognehuset. Nu mangler vi de andre sider i parken, og vi skal også plante siv og græs på bredden ned mod søen.

- Og så mangler vi stadig alle stauderne. Dem kan vi ikke plante før til foråret, hvor vi også får sat lys op og låger op ved indgangene til parken, fortæller Kurt Andersen.

Der er lavet en aftale med Fugleviglund Produktionshøjskole om, at eleverne på skolen laver både lys og låger og også de borde og bænke, som skal sættes op.

Hele byens park

Folkene bag regner med, at Kirkeparken er klar til indvielse til foråret - og ikke mindst at borgerne i Glamsbjerg vil bruge den.

- Vi skal til at kigge på, hvad parken skal bruges til. Vi håber, at byen virkelig tager parken til sig og vil nyde den og passe godt på den.

- Vi snakker også om, at der kan holdes sankthans-fest her. Det kunne også være grundlovsfest, eller at kirken bruger parken. Vi håber, at den bliver et udendørs mødested for hele byen, siger Bent Schmidt.

Der er også snak om at lave en forening - Kirkeparkens Venner - som skal stå for vedligeholdelsen af parken.

- I kraft af at parken er blevet så flot, som den er blevet, så skal der nok være nogle folk, som gerne vil hjælpe til med vedligeholdelsen. Det kan være nogle af dem, som bor tæt på, men alle, der er interesserede, må meget gerne kontakte os, siger Bent Schmidt og fortæller, at man blandt andet kigger mod staudehaven i Brylle, som bliver passet af frivillige, for at få inspiration til, hvordan det arbejde kan etableres og organiseres.

I perioder var der flot solskin til arbejdet. Det hjalp nok på humøret, da der skulle sættes 400 hækplanter i jorden. Foto: Carsten Mogensen
I et af bedene ind mod Glamsbjerg Kirke blev der plantet 65 rododendroner. Foto: Gitte Schmidt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce