Annonce
Erhverv

800.000 boligejere må vente længere på penge efter udskydelse

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter udskydelse af nye ejendomsvurderinger må tusindvis af boligejere vente på at få skattepenge retur.

800.000 boligejere, der siden 2011 har betalt for meget i ejendomsskat, risikerer at vente helt frem til 2022 på at få pengene retur.

Det er konsekvensen af, at de nye ejendomsvurderinger er blevet udskudt på grund af it-knas i skattevæsenet.

Det er primært boligejere uden for de største byer, som har betalt for meget i skat, fordi vurderingerne på deres boliger har været for høje.

Boligejerne skal have anslået 14 milliarder kroner tilbage. I gennemsnit vil de berørte boligejere kunne se frem til at få omtrent 19.000 kroner retur.

- Dem, der har skullet have penge tilbage i skat, sidder og venter på de nye ejendomsvurderinger, før de ved, hvor mange penge de kan få retur, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

- Vi troede tidligere, at vurderingerne ville komme på plads allerede i efteråret 2020, men nu kan det strække sig helt til 2022, siger hun.

Boligejerne vil få penge retur, i takt med at vurderingerne kommer på plads. Det vil ske i rater frem mod 2022.

Ud over at de nye ejendomsvurderinger er blevet udskudt, er det besluttet, at de nye regler for boligskatter bliver skubbet fra 2021 til 2024.

Det vil få konsekvens for de boligejere, som kunne se frem til lavere skatter under det nye system.

Det er især boligejere i kommuner i landdistrikter, som kunne se frem til en lavere skat på boligen.

- Den skattelettelse får de altså ikke allerede fra 2021. Den får de først i 2024, og dermed sparer de ikke de penge i den periode og skal dermed betale mere i skat, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce