Annonce
Kerteminde

77-årig nægtet ture i kørestol: Hjemmeplejen gør, hvad de kan eller er 'tudeprinsesser' - Læserne er delte

Bessi Vett ville have brugt sit klippekort til køreture i byen. Foto: Helle Nordström
Bessi Vett fra Møllevænget har fået nej til at blive skubbet rundt i sin kørestol i byen. Det er noget, læserne har delte meninger om. Læs et udpluk af kommentarer fra Facebook her.

77-årige Bessi Vett har fået nej til at blive skubbet rundt i byen i sin kørestol. Hendes veninde har fået ja.

Bessi skal have en motor på sin kørestol for, at hjemmeplejen vil skubbe. Men det kan hun ikke få, for så er motoren i vejen, når de skal op og ned ad kantstene. Hun kan heller ikke benytte Flextrafik, hvis der kommer motor på.

Det er noget, der er delte meninger om blandt folk på Facebook. Læserne siger:

Conny Holm Nielsen: De burde sku skamme sig. Det kan jo ikke passe, at nogen kan blive kørt rundt, og andre ikke kan. De kørestole i dag er nemme at skubbe rundt. Kerteminde Hjemmepleje, nu må I komme ind i kampen.

Birthe Prüsse Nielsen: Man skal jo lige tage højde for, at der så ikke kun er en kørestol, der skal skubbes, men det kan blive mange, og personalet skal jo gerne holde mange år. Der er ingen, der takker dem, når de bliver uarbejdsdygtige med dårlig ryg. Jeg får for tiden hjælp fra hjemmeplejen i Kerteminde og er meget tilfreds.

Hans Larsen: Må da bare håbe, at man ikke ender sine dage i sådan en …!!!

Marie Jensen: Sandheden er, at hjemmehjælpere i dag er nogle tudeprinsesser. De uddannes ofte alt for unge og uden nogen som helst erfaring. Det eneste, der står klart for dem, er, hvad der kommer ind på bankkontoen hver måned. Hjemmehjælp med hjertet er ved at uddø.

Karin Nicolaisen: Marie Jensen, det er altså ikke helt rigtigt. Min mor modtager hjælp det meste af døgnet. Jeg må sige, at her foregår det i høj grad med hjertet. Tror også, at vi skal huske, at den enkelte hjemmehjælper skal holde til et helt arbejdsliv. Så det er jo ikke den enkelte kørestol, men mængden af skub og løft.

Conny Martinussen: Det er lige før, at man håber at komme herfra før, man får brug for hjemmeplejen.

Helle Martinsen: Hvor er jeg træt af, at læse at hjemmeplejen i Kerteminde ikke kan en skid og ikke laver en skid. Vi knokler røven ud af bukserne hver eneste dag. Vi er tit de første, der reagerer, når en borger bliver syg. Tit dem, der er der og holder i hånden ved det sidste åndedrag, fordi ingen andre har tid. Vi opsporer sygdom, ordner stomikateter, renser, tilser og så videre. Vi bader, vasker og gør rent hos dem, der ikke kan. Hjertet på det rette sted? De borgere, jeg kommer hos, er i hvert fald af en anden mening, end den I siger her. Følg mig en dag, og I vil ikke kunne holde trit. Jeg er hjemmehjælper, og jeg gør det fandeme godt. Mine borgere er i centrum for mig hver dag. Elsker det job, I sviner til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce