Annonce
Odense

700 underskrifter: Kampen for busserne i Odense har gjort en forskel

Kirsten Hansen har i løbet af juni måned indsamlet 700 underskrifter i busserne, på valgstederne den 5. juni, uden for de lokale forretninger, ved Tarup Centret og ved direkte henvendelser fra folk, som ønskede at skrive under. Foto: Sugi Thiru
Kirsten Hansen afleverede mandag en stor stak underskrifter til By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) for at sætte fokus på den kollektive trafik i Odense. Hendes indsats har sammen med opråb fra andre utilfredse borgere medført, at By- og Kulturforvaltningen nu har ændret forslaget til Bynet 2021, hvor Brændekilde, Allesø og Lumby fortsat vil blive betjent med busdrift. Tirsdag stemmer udvalget om det reviderede forslag.

- Jeg synes simpelthen, at det er så fantastisk, at du har så meget energi og har kastet dig over sådan et projekt, som også er på vegne af andre. Vi vil gerne have flere af din slags – for det har gjort en forskel.

Sådan lyder det fra By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V), da hun tager imod 81-årige Kirsten Hansen fra Kirkendrup på rådmandskontoret mandag eftermiddag.

- Jeg nåede lige at få underskrift nummer 700, inden jeg kom herind, fortæller Kirsten Hansen.

Hun har den seneste måned knoklet med at indsamle underskrifter for at sætte fokus på den kollektive trafik i Odense i forbindelse med forslaget til det fremtidige rutenet Bynet 2021. For busser er generelt en mangelvare i kommunens yderområder, mener Kirsten Hansen.

Annonce

Bynet 2021

Det overordnede formål med planen Bynet 2021 er at koble letbane og busdrift sammen fra år 2021. Busdriften skal med udgangspunkt beskæres med 40 millioner kroner i forhold til de 133 millioner kroner om året, der er afsat i kommunens budget på nuværende tidspunkt – og derfor handler det om at finde ud af, hvordan man får mest busservice ud af de penge, der er tilbage.

Forslaget har været i offentlig høring fra den 27. marts til den 24. april 2019. Høringsperioden blev udsat med 14 dage, da der indkom så mange høringssvar. Der var blandt andet mange indsigelser om manglende busbetjening af Allesø, Brændekilde og Lumby, samt nedlæggelse af den gratis citybus.

Den 21. maj drøftede By- og Kulturudvalget de mange høringssvar. Forinden havde forvaltningen bedt rådgivere fra COWI regne ud, hvad en eventuel busbetjening af de førnævnte områder samt en indførelse af citybussen som betalingsbus vil koste. Pakkeløsningen vil samlet set koste 2,2 millioner kroner.

Næste skridt er, at By- og Kulturudvalget skal tage den endelige beslutning om Bynet 2021 på mødet tirsdag den 25. juni ud fra det reviderede forslag, som forvaltningen har udarbejdet. Herefter vil Odense Kommune i samarbejde med FynBus planlægge det fremtidige rutenet. Det er muligt at se oplægget til det nye bynet på platformen Remix.

Revideret forslag

Den 3. juni skrev Fyens Stiftstidende om de 310 høringssvar, som var indkommet i forbindelse med Bynet 2021, hvor blandt andet borgere i Brændekilde havde indsamlet underskrifter fra deres område, og i Lumby frygtede de lokale, at deres bus ville forsvinde.

Siden er der kommet et revideret forslag til Bynet 2021 fra By- og Kulturforvaltningen. Her har man efter udvalgsmødet den 21. maj genberegnet forslaget, så også Brændekilde, Allesø og Lumby fortsat vil blive betjent med busdrift - som det første forslag ellers ikke lagde op til. Bynet 2021 skal til afstemning på udvalgsmødet tirsdag.

- Nu må vi se, hvad folk stemmer i morgen, men jeg vil gerne passe på de gode lokalområder og alle de mennesker, som er afhængige af bussen, fortæller Jane Jegind.

Det nye forslag betyder dog, at forvaltningen foreslår en nedlæggelse af citybussen.

- Men så må vi jo have op til budgetforhandlingerne, om der er nogle, der vil finde penge til, at citybussen kan køre i 2021, siger Jane Jegind.

Konkret betyder det reviderede forslag, at den såkaldte radialrute 4 i det nye rutenet vil forlænges til Allesø på hver anden afgang, og at den fremtidige stambus vil forlænges én gang i timen, så den kører til Brændekilde. Lumby står til at få én afgang i timen på hverdage i en ny buslinje ved navn radialrute 5.

Kampen om busserne

Kirsten Hansens underskriftindsamling startede med et ønske om at få genindført busdrift over Rismarksbroen og videre til Tarup Centret. Den kamp bredte sig dog til at gælde bedre busdrift i hele Odense – særligt til gavn for miljøet og de ældre borgere.

- I stedet for at fokusere på problemerne ved, at vi bliver så mange i min alder, som skal plejes, så ville det være bedre, hvis man sagde, at nu hvor folk bliver gamle, så skal vi sørge for, at de har det rigtig skægt, siger Kirsten Hansen.

By- og Kulturrådmand Jane Jegind smiler til sin gæst på den anden side af bordet og nikker:

- Jeg kunne ikke være mere enig. Hvis du er glad, har indhold i dit liv og har meningsfuldt samvær med andre, så bliver man ikke ensom. Så jeg er helt enig i, at det er vigtigt at kunne deltage i samværet ved blandt andet at tage bussen dertil, siger Jane Jegind inden hun tager afsked med Kirsten Hansen og takker for de 700 underskrifter.

På stien gennem Kongens Have reflekterer Kirsten Hansen over mødet med rådmanden.

- Jeg kan jo godt se dilemmaet. Man kan jo ikke bare få og få, for budgettet er begrænset, men det er vigtigt for mig, at de har vist vilje og har lyttet. Og det lyder det til, at de har, fortæller Kirsten Hansen.

- Vi har en bunden opgave i at skære en tredjedel af budgettet til bytrafikken. Det handler om at gøre det bedst muligt, og i den her proces har vi forsøgt at lytte til blandt andet dig og andre borgere, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) under mødet med Kirsten Hansen. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce