Annonce
Fødselsdag

70 år: Røde Corbyn vil bo i Downing Street 10

Den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, som vi kender ham - i Underhuset, hvor han opfordrer til nyvalg. Den 26. maj fylder han 70 år. Jessica Taylor/Ritzau Scanpix

Der gik en rystelse igennem den etablerede del af Labour, det britiske arbejderparti, da stemmerne fra formandsvalget i 2015 var talt op.

Den gamle garde, herunder tidligere premierminister Tony Blair, havde anbefalet medlemmerne at stemme på en af de midtsøgende kandidater. Men flertallet - godt hjulpet på vej af de unge - satte kryds ved Jeremy Corbyn.

Han var en veteran i britisk politik, og det er han stadig. Corbyn havde tilbragt årevis på de bageste rækker i parlamentet, men nu var han pludselig hevet frem som formand.

Det er fire år siden, og han har siden da kæmpet for at vinde premierministerposten.

Årene er ellers begyndt at bide sig ind på ham. Han har nået pensionsalderen, fylder 70 år søndag den 26. maj.

Men næsten hver gang, han kommer i nærheden af en mikrofon, taler han om nyvalg, så han kan forsøge at vælte premierminister Theresa May og hendes konservative parti.

Corbyn blev valgt til parlamentet første gang i 1983, og han har alle dage tilhørt den mest venstreorienterede del af det gamle arbejderparti.

Han vil have skatterne op for de rigeste i Storbritannien. Han vil af med landets atomvåben. Og han var imod britisk deltagelse i konflikterne i Afghanistan og Irak.

Det var arbejderpartiet under ledelse af premierminister Tony Blair, der trak Storbritannien ind på slagmarkerne i Afghanistan og Irak.

Han har også alle dage været meget kritisk over for EU, og det har været med til at komplicere Storbritanniens i forvejen besværlige vej ud af EU.

For i hans parti er en stor del af medlemmerne tilhængere af EU, så Corbyn leder i lighed med Theresa May et parti, der er splittet om det europæiske samarbejde.

I 2016 blev han udfordret som partiformand efter folkeafstemningen om EU. Men han vandt urafstemningen.

Under de seneste mange måneders ofte højlydte debatter om EU i Underhuset i London har Corbyn gang på gang opfordret den pressede Theresa May til at gå af og udskrive nyvalg.

I Mays konservative bagland er der mange, der har det svært med deres partiformand. Men de har det langt sværere med udsigten til, at Corbyn vinder Downing Street 10 og begynder at brandbeskatte de rige.

Corbyn, som kalder sig selv for en demokratisk socialist, var som ung involveret i fagforeningsarbejde, ligesom han var aktiv imod apartheid i Sydafrika og for atomnedrustning.

Da Blair var premierminister, stemte Corbyn ofte imod partilinjen. /ritzau

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce