Annonce
Fødselsdag

70 år: Bibi skriver sig ind i Israels historie

Benjamin Netanyahu i sit parti Likuds hovedkvarter på valgaftenen den 17. september. Han taler, umiddelbart efter at der er offentliggjort nedslående exitpolls. Der er fortsat ikke dannet regering efter valget. Netanyahu fylder den 21. oktober 70 år. Ammar Awad/Reuters

Når historikerne skriver deres bøger om den nuværende periode i Israel, får Benjamin Netanyahu en fremtrædende plads.

Og det får han måske i mange år endnu, for den 20. juli i år blev han den person, der har siddet længst på posten som Israels premierminister.

Han slog da statens grundlægger, David Ben Gurion, med én dag. Netanyahu, der i folkemunde kaldes "Bibi", blev første gang premierminister i 1996. Han sad på posten til 1999, og så erobrede han den igen i 2009.

Han er stadig formelt premierminister, men efter valget i september er det uklart, om han kan holde på posten. Vælgerne har - som så ofte før - sammensat et besværligt parlament.

Der er endnu ikke kommet en regering ud af valget, så han fejrer mandag den 21. oktober sin 70-års fødselsdag i uvished om sin politiske fremtid.

Under Netanyahu er fredsprocessen med palæstinenserne gået i stå. Det er noget af det, han er blevet kritiseret for. Men i Israel støttes han af mange, der har oplevet, at der under Netanyahu har været langt færre terrorangreb, end der var i 1990'erne og i 00'erne.

Israels politik har udviklet sig til en kompliceret øvelse. Tidligere tiders opdelte politik med en højrefløj og en venstrefløj synes at høre fortiden til, og det gør det svært at danne regering.

Netanyahus rekord med over 13 år som premierminister kan blive svær at slå. Hans bedrift risikerer dog at blive skæmmet, for i øjeblikket overvejer en dommer, om der skal rejses anklager imod ham for tre tilfælde af korruption. Han nægter selv at være korrupt.

Netanyahu blev født i Tel Aviv i 1949, 18 måneder efter statens oprettelse.

Da han i 1996 blev premierminister første gang, var han ikke alene landets hidtil yngste premierminister. Han var 46 år. Han var også den første regeringschef, der var født efter statens oprettelse.

Hans far var historieprofessor og aktiv på den israelske højrefløj. Netanyahu voksede op i USA, hvor han også studerede på det prestigefyldte Massachusetts Institute of Technology.

Som alle andre israelere aftjente han sin værnepligt og var siden med i en eliteenhed. Han har været med i den skarpe ende. Det samme var hans bror. I 1976 var broren Yonathan med i en dramatisk aktion for at befri israelske gidsler i Entebbe-lufthavnen i Uganda, og det kostede ham livet.

Benjamin Netanyahu har selv forklaret, at brorens død ramte ham dybt.

Netanyahus talegaver, og hans flydende amerikanske, gjorde ham senere til en fremtrædende talsmand for Israel. Han var udstationeret på Israels ambassade i USA, og han var Israels FN-ambassadør, inden han gik ind i politik.

Han er gift med Sara, en tidligere El-Al-stewardesse, som han mødte på et fly. Parret har to sønner, og han har også en datter fra et tidligere ægteskab. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce