x
Annonce
Sydfyn

600.000 kroner til pædagoger på Langeland: Borgmester vil give børn mere tid i vuggestue eller dagpleje

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF), ser gerne at børn på Langeland først skal begynde i børnehave, når de er tre år. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Langeland får 600.000 kroner fra staten til flere pædagoger, og borgmester Tonni Hansen (SF) foreslår, at pengene blandt andet skal gå til at sikre, at børn først skal begynde i børnehave, når de er tre år.

LANGELAND: Der er 600.000 kroner på vej fra staten til Langeland Kommune. Pengene skal gå til flere pædagoger i forbindelse med, at regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten har lavet en aftale om, hvordan en halv milliard kroner skal fordeles i Danmark.

Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) glæder sig over tildelingen, og han har allerede et forslag til, hvad de 600.000 kroner konkret skal bruges til.

- Mit eget parti ønsker at tilbageføre en besparelse, vi lavede i forbindelse med forrige budget, hvor vi ændrede det, så børn skulle starte et par måneder tidligere i børnehave. Mit parti vil gerne bruge pengene til at tilbage-overføre den besparelse, så børnene kan få lov at være i dagpleje eller vuggestue ind til de er tre år, siger Tonni Hansen.

Annonce

Normeringer på Langeland

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, som viser den gennemsnitlige normering i kommunerne for 2018, står det bedre til på Langeland end i mange andre kommuner i Danmark.

Generelt lyder anbefalingen, at der mindst bør være seks børn per pædagog i børnehaver og tre børn per pædagog i vuggestuer.

På Langeland er den gennemsnitlige normering i børnehaver 5,5 børn per pædagogisk personale. Her er Langeland kun overgået af Ærø og Fredericia, der har bedre normeringer.

Normeringen i vuggestuer på Langeland er 3,4 børn per pædagogisk personale, så her lever Langeland ikke helt op til anbefalingen.

Det er dog kun ganske få kommuner, som har tre eller færre børn per pædagog - Det er kun Ærø, Assens, Nordfyn, Odsherred, Albertslund, Fredericia og Fanø.

Om tallene fra Langeland bemærker BUPL at normeringen er forringet på Langeland, fordi børnene bliver flyttet til børnehave, før de er fyldt tre år.

Generelt god normering

Han mener, at nogle få måneder kan have stor betydning for små børn, og at det derfor vil være til gavn for barnet, at man får lov at være i dagpleje eller vuggestue lidt flere måneder.

Konkret havde Langeland Kommune regnet med at spare 400.000 kroner, da kommunalbestyrelsen besluttede, at børn allerede skulle begynde i børnehave, når de er fyldt to år og 10 måneder.

- Men ellers er det min hensigt, at vi skal spørge forældrene og vores personale i institutionerne om, hvad de forestiller sig, at pengene bedst skal bruges til, siger Tonni Hansen.

Han understreger, at pengene under alle omstændigheder skal gå til at ansætte flere pædagoger i kommunen – også selvom normeringerne på Langeland generelt er bedre end i mange andre kommuner i Danmark.

- Derfor kan der sagtens være områder, som det jeg lige har nævnt, hvor man kan give børn ekstra omsorg, fordi de måske er lidt mere udsatte, siger Tonni Hansen.

Fordelingen

Mens Langeland Kommune får 600.000 kroner af staten, får Odense Kommune 17,6 millioner kroner og Københavns Kommune får 63,6 millioner kroner.

Pengene er fordelt ud fra, hvor mange børn der forventes at være i kommunerne mellem 0 og fem år. På Langeland drejer det sig om 500 børn, i Odense 13.000 børn og i København er det 46.900 børn.

Det svarer til, at der er runde tal er mellem 1300 og 1400 kroner ekstra til hvert enkelt barn - uanset hvilken kommune man bor i. Og det er en fair måde af fordele pengene på, mener Tonni Hansen.

- Det passer meget godt til, hvad jeg havde forventet ud fra, hvor mange børn vi har på Langeland, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce