Annonce
Faaborg-Midtfyn

60 landsbyer under lup: Stor analyse skal få 1000 nye borgere til landsbyer i Faaborg-Midtfyn

60 landsbyer i kommunen er med i analysen, som i sidste ende skal hjælpe til med, at selvsamme landsbyer trækker flere borgere til. Øerne er ikke med i denne analyse. De får lavet deres egen. Illustration: Hånden under Midtfyn
Kommunen har bestilt en stor analyse, som omfatter samtlige 60 landsbyer i Faaborg-Midtfyn. Det færdige resultat skal indeholde landsbyernes store og små potentialer, så de kan udvikles og bidrage med 1000 flere borgere frem mod 2030.

Faaborg-Midtfyn: Hvad er det, man gør godt i landsbyen Lørup ved Ryslinge eller i Radby nær Allested-Vejle, og som gør de små byer til et herligt sted at bo?

Og hvilke udfordringer har man de samme steder eller for den sags skyld i Sandholdts-Lyndelse og Snarup.

Det er spørgsmål, som inden længe bliver besvaret - og hvor der også findes svar, når det gælder kommunens 56 andre større eller mindre landsbyer. Der er nemlig sat gang i en større analyse, hvor alle Faaborg-Midtfyn Kommunes landsbyer indgår, og det kommer i kølvandet på den reviderede udviklingsstrategi, hvor politikerne skruede et mål om 2000 flere borgere i 2030 op til 3000.

Den manøvre satte ifølge borgmester Hans Stavnsager (S) gang i en politisk drøftelse om, hvor de 1000 ekstra skulle findes. I de større byer eller på landet:

- Vi tror faktisk, at vi kan få vækst - måske ikke i alle landsbyer, men i nogle, så de samlet set kommer til at bidrage med de 1000 flere frem mod 2030, siger Hans Stavnsager (S) og oplyser, at kommunen i den forbindelse ikke har peget på landsbyer, der kunne have større potentiale end andre.

- Det er mere komplekst end bare at kigge på infrastruktur og kommunale institutioner, og det her er en analyse, hvor alle vores landsbyer er med, og som giver os et overblik over, hvor der er gang i udviklingen, forklarer borgmesteren.

Annonce

Projekt til 1,3 millioner

Det samlede projekt har et budget på godt 1,3 millioner kroner. Det er inklusive udarbejdelse af afsluttende udviklingsplaner, men det er ikke besluttet, hvem der skal lave dem.

Arkitektkontoret SLA fra København er hyret til at lave analysen. Hvor meget den eksterne rådgiver skal have for sit arbejde, det har ikke været muligt at få oplyst.

Kommunen har sat 600.000 kroner af i budgettet til Landskabsanalysen - og desuden bruger kommunen mandskabstimer svarende til 117.000 kroner.

Godt 600.000 kommer fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje.

Analysen skal være færdig den 24. januar 2020.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune

Stor betydning

Han understreger samtidig, at der ikke bliver tale om en detaljeret analyse af samtlige 60 landsbyer. Derfor er det op til kommunens 21 lokalråd at få inddraget folk fra selv de mindste landsbyer.

Formand for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, Anne Møllegaard Mortensen (DF), er dog overbevist om, at hver landsbys potentialer, udfordringer og udviklingsmuligheder nok skal blive bragt frem i analysen alligevel.

- Der er ikke resurser og tid til at komme hele vejen rundt i kommunen, så lokalrådene skal tænke bredt og få folk med fra alle steder. Det kan være foreningsfolk, fra landbruget eller institutioner. Og vi må ikke glemme kirken. Det kan også være en fra menighedsrådet eller præsten, som vil deltage, siger Anne Møllegaard Mortensen n med henvisning til måden, som analysen bliver til på - nemlig gennem interview.

Du bor selv i en mindre landsby. Hvad tror du, at det her betyder for folk i de helt små landsbyer?

- Det betyder, at der bliver sat fokus på, hvad det er for et dejligt område, vi lever i. Nu går vi helt ned i de landsbyer, som nogle gange har spurgt, om vi har glemt dem. Det har vi ikke, siger Anne Møllegaard Mortensen.

Målretter arbejdet

Arbejdet blev sat i gang henover sommeren, og analysen ligger klar i starten af det nye år. Formanden for lokalrådenes organisation Fynsland, Gunnar Landtved, ser god mening i de kommende måneders arbejde.

- Det kan lyde voldsomt at lave sådan en analyse, hvor alle landsbyer er med. Men vi må erkende, at med den størrelse vores kommune har, så ved jeg ikke, hvad der foregår i hjørnet af Horne Land, og det får vi nu kategoriseret, så vi efterfølgende kan være mere målrettede i det arbejde, der skal laves, siger formanden.

- Analysen er et værktøj, som kommunen og Fynsland kan bruge til at understøtte de landsbyer, der gerne vil have støtte. Målet er, at lokalsamfundene kommer til at bidrage til udviklingsstrategien, siger Gunnar Landtved.

Han ser med spænding frem til det endelige resultat. Det samme gør borgmesteren.

- Det giver en oversigt over landsbyerne. Der kan vi så gå ind og se, hvordan det går. Sammen med lokalrådene finder vi de landsbyer, hvor det giver ekstra god mening at lave en indsats - uden at vi på den måde vælger de andre fra, siger Hans Stavnsager og tilføjer:

- Men meget er præget af lokale ildsjæle, og der er det vigtigt for os at have et overblik.

Ifølge Gunnar Landtved har Fynsland fået 615.000 kroner fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje. Pengene skal bruges til udviklingsplaner på baggrund af analysen.

- Så analysen er første step, og så bygger vi videre på den i de lokalråd, der ønsker det, lyder det fra Gunnar Landtved.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce