Annonce
Navne

60 år: Militær karriere ved et tilfælde

Generalmajor Agner Rokos har haft en lang og succesrig karriere i Forsvaret. Den 19. april fylder han 60 år. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Agner Rokos, der torsdag den 19. april fylder 60 år, har haft en afgørende betydning for Danmarks militære indsatser over de seneste mange år.

En af de vigtige indsatser, som Rokos har sat sit aftryk på, var at opbygge en uddannelse for officerer i Irak.

Det skete, da han i 2005 blev næstkommanderende for Natos uddannelse af officerer i Irak, der havde et enormt behov for veluddannede militærfolk i tiden efter Saddam Hussein.

Agner Rokos gjorde faktisk sit arbejde så godt, at amerikanerne i 2006 belønnede ham med fortjenstmedaljen "Legion og Merit".

Succesen i Forsvaret drog ham videre til en stilling som chef for Hærens Operative Kommando.

Og da Agner Rokos tiltrådte stillingen i 2010, var det med en stor ansvarsbevidsthed.

- Lederen er forpligtet også til at tage sorteper, hvis en operation ikke forløber som forudset eller ønsket, sagde han til Berlingske efter tiltrædelsen.

I 2013 åbnede et nyt kapitel for den erfarne generalmajor, da han blev udnævnt til næstkommanderende for den Nato-stab, der er placeret i Stettin i Polen.

I den forbindelse understregede Agner Rokos igen sin store dedikation til den danske forsvar.

- Jeg har været officer i 30 år, og jeg tager derhen, hvor jeg bliver befalet, sagde han ifølge JydskeVestkysten.

Selv om Agner Rokos virker som en mand, der fra en ung alder har været skåret perfekt til en karriere i Forsvaret, så havnede han faktisk i Forsvaret ved et tilfælde.

Da han i slutningen af 1970'erne var til session, trak Agner Rokos så lavt et nummer, at han måtte et smut forbi Forsvaret og aftjene sin værnepligt. Og herfra ville han blot fortsætte med at stige i graderne.

Karrieren har sendt ham forbi en række poster i Forsvaret og Forsvarsministeriet.

Det blev også til en post i Kashmir, hvor han i 1990 og 1991 var FN-observatør på grund af balladen mellem Indien og Pakistan. (Ritzau)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce