Kerteminde: Næste gang et stort og dyrt maleri af Johannes Larsen, Frits Syberg eller en af de berømte Fynbomalere bliver til salg, behøver Johannes Larsen Museet i Kerteminde ikke være så bange for, at det går deres næse forbi.
For museet er blevet 6-7 millioner kroner mere i form af en fond, der netop er blevet godkendt af Civilstyrelsen.
Pengene stammer fra ægteparret Sinna og Carl Blicher-Retpen. De var ganske vist fra Holstebro, men de var meget kunstinteresserede og forelskede sig i Johannes Larsen Museet. Da de var barnløse, besluttede de, at Johannes Larsen Museet skulle have alt, hvad de ejede. Fonden blev oprettet, inden de døde, og efter, at de nu begge er døde, er hele arven indgået i fonden.
Bortset fra den store kunstsamling, de havde, for den er indgået i museets samling.
Jeppe Preiss GersbøllDet er et lyspunkt i en ellers mærkelig tid, at nogle er blevet så glad for vores sted, at de har valgt at give det alt, hvad de ejede.
- Parret havde et rigtigt godt øje for kunst, og det, de havde samlet, passede lige ind i vores samling, fortæller museumsinspektør Jeppe Preiss Gersbøll.
- For eksempel de tre gråænder derhenne - de er fra Retpen-samlingen, siger han og peger på et billede, der hænger lige ved siden af det store vindue i Larsens atelier.
Gammel Kærlighed ruster ikke
Han glæder sig af flere grunde over de mange penge, der nu er bleve museets.
- Det er jo en dejlig sikkerhed at vide, at vi nu har endnu større chancer for at sikre værdifulde billeder til museet og dermed til offentligheden. Men det er også dejligt, at nogle havde en så stor kærlighed til museet. Det er et lyspunkt i en ellers mærkelig tid, at nogle er blevet så glade for vores sted, at de har valgt at give det alt, hvad de ejede.
Og det er ikke altid, at Johannes Larsen Museet behøver at finde penge frem for at få nye værker i samlingen.
- Vi har lige lært, at gammel kærlighed ikke ruster, smiler Jeppe Preiss Gersbøll.
- Jeg har lige været i Odense for at hente et smukt Johannes Larsen-maleri, museet har fået foræret af Lone Jørgensen, som bor på plejehjem. Hendes bedsteforældre var venner med Johannes Larsen, og hun har selv været med på Møllebakken mange gange, da hun var barn. Nu syntes hun, at det var tiden, at hendes maleri af havlitter skulle "hjem igen," så det har hun foræret os.
