Annonce
Indland

57.000 børn og unge undersøger plastik i naturen

Sanne Vils Axelsen/Free
I årets Masseeksperiment bliver plastforureningen i den danske natur undersøgt af børn og unge i hele Danmark.

I de kommende uger vil 57.000 børn og unge i årets Masseeksperiment undersøge, hvor meget og hvilke former for plastik der findes i den danske natur.

Det er første gang, der bliver lavet en national kortlægning af et helt lands plastforurening.

En af de klasser, der er med i Masseeksperimentet, er 8.b på Sophienborgskolen i Hillerød.

- Når man har store bunker af plastik foran sig, bliver man mere klar over, at plastikforurening er et problem, siger Natalie Hansen fra 8.b.

De deltagende elever skal samle plastik i forskellige naturområder.

Herefter skal plastikken inddeles i konkrete kategorier - eller undersøges for såkaldte polymerer for at bestemme kategorien nærmere.

Det er det danske forskningscenter MarinePlastic, der står for analysen af elevernes indsendte resultater og den forskningsmæssige efterbehandling.

Resultaterne vil blive registreret i Marine LitterWatch, der er en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.

De danske skolebørns undersøgelser og fund kan derfor komme til at få en større betydning, fortæller lektor ved Roskilde Universitet og repræsentant for MarinePlastic Kristian Syberg.

- I EU er der vedtaget et nyt plastikdirektiv, der kommer til at forbyde de ti mest anvendte former for engangsplastik. Dette direktiv er baseret på data fra indsamlinger af plastik i den europæiske natur.

- Det er altså samme type data, vi nu indsamler for et helt land, der tidligere har været grundlag for EU-lovgivning. Og derfor kan datasættene potentielt få stor international betydning, siger Kristian Syberg.

Masseeksperimentet er en del af den årlige Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af det nationale naturfagscenter, Astra.

Resultaterne af plastikeksperimentet forventes at blive offentliggjort i en rapport i januar 2020.

/ritzau/

Annonce
Sanne Vils Axelsen/Free
Sanne Vils Axelsen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce