Annonce
Udland

56 millioner i Kina rammes af transportforbud grundet virus

Martin Pollard/Reuters
I flere kinesiske byer har myndigheder stoppet offentlig transport i kamp mod coronavirus.

Lokale myndigheder i 18 byer i Kina forsøger med en række forbud at inddæmme smitten af coronavirusset, der indtil videre har kostet over 40 menneskeliv.

Det oplyser lokale myndigheder.

En række byer i Hubei-provinsen, hvor smitten menes at have sit epicenter, har således indført forskellige slags transportforbud. Lørdag har endnu fem byer indført strammere regler.

Hovedstaden i Hubei-provinsen er millionbyen Wuhan, hvor virusset første gang blev registreret i slutningen af december.

56 millioner indbyggere er påvirket af provinsens nye restriktioner, der blandt andet betyder, at offentlig transport er stoppet med at køre visse steder, ligesom der ikke længere er adgang til motorvejene i nogle byer.

Desuden indfører Kina landsdækkende tiltag for at identificere eventuelt smittede ved toge, fly og i busser. Det gør landet ved at opsætte midlertidige inspektionsstationer.

Personer, der mistænkes for at have den potentielt dødelige lungebetændelse, skal straks transporteres til et behandlingssted. Det har sundhedsmyndigheder oplyst i en udtalelse.

Den kinesiske regering har indsat 450 militærfolk til at hjælpe med at håndtere udbruddet. Det oplyser kinesiske statsmedier.

Ud over de mindst 40 omkomne er næsten 1300 blevet smittet af virusset.

Stort set alle de døde har været fra området omkring Wuhan. Der er dog også to personer i Macau, der er bekræftet omkommet på grund af virusset.

Over hele verden har der været meldinger om smittede. Herunder i Australien, Frankrig, Japan, Nepal og USA.

Coronavirusset minder om sars, der tilbage i 2002 og 2003 førte til hundredvis af omkomne i Kina og Hongkong og spredte sig til flere lande.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce