Annonce
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Vejdirektoratet har netop offentliggjort VVM-undersøgelsen af en ny midtjysk motorvej. Undersøgelsen har været udsat for massive forsinkelser. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En ny midtjysk motorvej kan blive dødsstødet for mellem 55 til 80 ejendomme, mens op mod 475 ejendomme risikerer at skulle afgive jord til projektet. Det viser den længe ventede VVM-undersøgelse af den omstridte Hærvejsmotorvej.

Rapport: Etableringen af en ny midtjysk motorvej parallelt med E45 kan få store konsekvenser for de borgere, der risikerer at få den såkaldte Hærvejsmotorvej i baghaven.

Mellem 55 og 80 ejendomme forventes nemlig at skulle totaleksproprieres som følge af motorvejsprojektet. Desuden står mellem 360 og 475 ejendomme til at skulle afgive jord. Det er en linjeføring vest om Billund, der vil få størst konsekvenser for borgerne. Det beskrives i den længe ventede VVM-undersøgelse af strækningen mellem Give og Haderslev, som Vejdirektoratet onsdag har offentliggjort.

Undersøgelsen har været udsat for store forsinkelser. Og den får også stor betydning, da det er den, der skal danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt den nederste strækning af Hærvejmotorvejen skal bygges eller ej. Ligeledes har undersøgelsen konklusioner betydning for, hvilken linjeføring der i så fald skal anlægges.

Annonce

Sagen kort

  • Etableringen af en motorvej fra nord til syd i det centrale Jylland har med mellemrum været til debat de seneste 50-60 år.
  • I 2009 begyndte man for alvor at tale om Hærvejsmotorvejen.
  • I dag bakker 31 borgmestre på tværs af partier op om en motorvej parallelt med E45 fra Hobro til Haderslev.
  • Før valget præsenterede den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti en infrastrukturplan, der satte penge af til at bygge den sydlige strækning fra Give til Haderslev.
  • Etableringen er dog ikke sikker, for transportminister Benny Engelbrecht (S) har visket tavlen ren og vil forhandle fremtidig infrastruktur fra bunden.
  • Vejdirektoratets VVM-undersøgelse skal danne grundlag for en politisk beslutning.
  • VVM-undersøgelsen skulle have været offentliggjort før sommerferien 2019. Den blev forsinket på grund af problemer med den såkaldte landstrafikmodel, der eksempelvis regner på de samfundsøkonomiske gevinster ved forskellige linjeføringer.
  • Ifølge Vejdirektoratets beregninger kan den daglige køkørsel på de danske veje opgøres til cirka 77 millioner tabte køretøjstimer.
  • Den ekstra tid, bilisterne bruger på at komme frem i trafikken, kan opgøres til et årligt samfundstab på 24 milliarder kroner.

Flere mulige linjeføringer

VVM-undersøgelsen omfatter en række alternative forslag til en ny motorvejsforbindelse på strækningen Give, Billund og Haderslev. De undersøgte forslag spænder i længde fra cirka 70 km til omkring 83 km.

I udvælgelsen af forslagene til motorvejens placering er der ifølge Vejdirektoratet taget højde for, at den placeres i landskabet, så påvirkningen af natur og omgivelser begrænses.

Mellem Give og Haderslev er der undersøgt flere linjeføringer. Alle linjeføringer tilsluttes i nord til rute 18, Midtjyske Motorvej nordøst for Give og forløber forbi Billund. I syd tilsluttes motorvejen til E45 mellem Kolding og Haderslev. Der er tre mulige tilslutningspunkter til E45.

Overordnet kan forslagene til linjeføringen opdeles i to hovedgrupper: Linjeføringer, der forløber vest om Billund, og linjeføringer der går øst om Billund. På den sydlige del forløber en af de tre linjeføringerne vest om Lunderskov og Vamdrup til Haderslev, og de to øvrige forslag går øst om de to byer.

Krydser motorvej

Hver af de to nordlige delløsninger kan kombineres med én af mulige linjeføringer i den sydlige del af projektet: En ny motorvej i et vestligt forløb til Haderslev, en mere østlig linjeføring, der tilsluttes den eksisterende E45 ved Christiansfeld samt en endnu mere østlig linjeføring, der tilsluttes E45 ved Taps, syd for Kolding. De to østligste linjeføringer videreføres til Haderslev i form af en udbygning af E45 til seks spor til Haderslev Nord.

Forslagene krydser alle E20, Esbjerg Motorvejen, hvor der vil blive anlagt et motorvejskryds.

Fælles for alle forslagene øst om Billund gælder, at en eventuel ny jernbane fra Vejle til Billund skal kunne krydse motorvejen.

VVM-undersøgelsen er i offentlig høring frem til mandag d. 13. april, og Vejdirektoratet planlægger at holde fem borgermøder i løbet af høringsperioden. Derefter afleverer Vejdirektoratet sin indstilling til transportministeren, hvorefter den politiske drøftelse i Folketinget går i gang.

Et af de store spørgsmål i diskussionen om etableringen af Hærvejsmotorvejen er, om den skal gå øst eller vest om Billund. En VVM-undersøgelse beskriver i alt seks mulige linjeføringer, som kan ses på kortet. Illustration: Vejdirektoratet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce