Annonce
Odense

5230 Happiness: Kom med ind i Hunderups millionvillaer

Der er ikke langt mellem luksusbiler og millionvillaer på Langelinie i Odense. Knud Steen Larsen, administrerende direktør i Tre-For, der nu har skiftet navn til Ewii, og hans kone, Marianne Steen Larsen, købte deres villa i 2002. Parret går i overvejelser om at sælge villaen, der har grund ned til Odense Å.

Den dyre ende af Langelinie svinger sig som en gylden banan langs Odense Å.

Tag med på tur ind i Odenses mangemillion-villaer og få en fornemmelse af overklassens diskrete charme.

Thomas Kingos Sogn i Odense er Fyns reelt rigeste sogn. Godt nok topper Stubberup Sogn i 2015 den opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for Fyens.dk over, hvor Fyns rigeste og fattigste bor, men det hænger med overvejende stor sandsynlighed sammen med, at da havde Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen stadig adresse i Stubberup.

I Thomas Kingos Sogn bor der flere end 6000 mennesker over 16 år, så her gør en enkelt borgers indtægt ikke det store udslag. Gennemsnitspersonindkomsten var i 2015 på 418.312 kroner.

Hvad gennemsnitsindkomsten på sognets rigeste vej, Langelinie, er, ved vi ikke, fordi det kan Danmarks Statistik ikke oplyse, men der er ingen tvivl om, at den ligger en hel del over 418.312. Blandt andet bor der på Langelinie to mænd, der placerer sig på Berlingske Business’ liste over Danmarks rigeste som henholdsvis nummer ni (Niels Thorborg, formue 8,7 mia. kr.) og nummer 58 (Hans Schweers, formue: 1,9 mia. kr.).

Fyens.dk er taget på tur til guldkysten i Odense, Langelinie, for at tage temperaturen på 5230 Happiness. Vi har blandt andet været på besøg i to af mangemillion-villaerne i den rigtige ende og på den rigtige side af Langelinie:

"En dag i året 1904 skete der noget vidunderligt. Far købte en grund på Langelinie, der lå i et kvarter, der senere blev det fineste villakvarter i Odense. Dengang var alt næsten kun marker, hist og her afbrudt af en enkelt villa. Grunden bestod af ukrudt med nogle enkelte kartoffelduske, men det var sådan en lyksalighedsfølelse, der fyldte os, da vi så den, at det næsten ikke var til at bære."

Agnes Philipsen var ni år, da lyksaligheden over at få et hjem på det, der snart blev guldkysten i Odense, fyldte hendes lille pigekrop. For det var i den rigtige ende af Langelinie og på den rigtige side af Langelinie, at hendes far, direktør I.M. Nielsen, havde købt grund. Der hvor ens grund først stopper, hvor Odense Å begynder.

Citatet fra Agnes Philipsen er fra "Hunderup Munkebjergbogen", der udkom i 1997.

I 2002 flyttede en anden kvinde til Odenses guldkyst på den rigtige side og i den rigtige ende af Langelinie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce