Annonce
Odense

5230 Happiness: Kom med ind i Hunderups millionvillaer

Der er ikke langt mellem luksusbiler og millionvillaer på Langelinie i Odense. Knud Steen Larsen, administrerende direktør i Tre-For, der nu har skiftet navn til Ewii, og hans kone, Marianne Steen Larsen, købte deres villa i 2002. Parret går i overvejelser om at sælge villaen, der har grund ned til Odense Å.

Den dyre ende af Langelinie svinger sig som en gylden banan langs Odense Å.

Tag med på tur ind i Odenses mangemillion-villaer og få en fornemmelse af overklassens diskrete charme.

Thomas Kingos Sogn i Odense er Fyns reelt rigeste sogn. Godt nok topper Stubberup Sogn i 2015 den opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for Fyens.dk over, hvor Fyns rigeste og fattigste bor, men det hænger med overvejende stor sandsynlighed sammen med, at da havde Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen stadig adresse i Stubberup.

I Thomas Kingos Sogn bor der flere end 6000 mennesker over 16 år, så her gør en enkelt borgers indtægt ikke det store udslag. Gennemsnitspersonindkomsten var i 2015 på 418.312 kroner.

Hvad gennemsnitsindkomsten på sognets rigeste vej, Langelinie, er, ved vi ikke, fordi det kan Danmarks Statistik ikke oplyse, men der er ingen tvivl om, at den ligger en hel del over 418.312. Blandt andet bor der på Langelinie to mænd, der placerer sig på Berlingske Business’ liste over Danmarks rigeste som henholdsvis nummer ni (Niels Thorborg, formue 8,7 mia. kr.) og nummer 58 (Hans Schweers, formue: 1,9 mia. kr.).

Fyens.dk er taget på tur til guldkysten i Odense, Langelinie, for at tage temperaturen på 5230 Happiness. Vi har blandt andet været på besøg i to af mangemillion-villaerne i den rigtige ende og på den rigtige side af Langelinie:

"En dag i året 1904 skete der noget vidunderligt. Far købte en grund på Langelinie, der lå i et kvarter, der senere blev det fineste villakvarter i Odense. Dengang var alt næsten kun marker, hist og her afbrudt af en enkelt villa. Grunden bestod af ukrudt med nogle enkelte kartoffelduske, men det var sådan en lyksalighedsfølelse, der fyldte os, da vi så den, at det næsten ikke var til at bære."

Agnes Philipsen var ni år, da lyksaligheden over at få et hjem på det, der snart blev guldkysten i Odense, fyldte hendes lille pigekrop. For det var i den rigtige ende af Langelinie og på den rigtige side af Langelinie, at hendes far, direktør I.M. Nielsen, havde købt grund. Der hvor ens grund først stopper, hvor Odense Å begynder.

Citatet fra Agnes Philipsen er fra "Hunderup Munkebjergbogen", der udkom i 1997.

I 2002 flyttede en anden kvinde til Odenses guldkyst på den rigtige side og i den rigtige ende af Langelinie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce