Annonce
112

Anklagemyndighed ville have højere bøde for arbejdsulykke: Fayard slap med 80.000 kroner i bødestraf

Det var i Fayard A/S' Dok1, arbejdsulykken i 2013 skete. Her ses et andet skib - verdens største hybridfærge - ligge i dok hos Fayard. Arkivfoto: Lasse Hansen
En arbejdsulykke i 2017 har ført til en bøde for Fayard A/S. Også i 2013 har virksomheden fået en bøde for en arbejdsulykke. Derfor gik anklagemyndigheden efter, at det skulle have betydning for bødestraffen for 2017-arbejdsulykken.

Rettelse. Denne artikel er blevet rettet, da det tidligere har fremgået, at det var en bøde for en dødsulykke i 2013, der var i byretten onsdag med henblik på at få den hævet. Det var ikke bøden for den ulykke, der var til drøftelse, men derimod en bøde for en arbejdsulykke i 2017.

Munkebo: Reparations-skibsværftet Fayard A/S i Munkebo skal betale 80.000 kroner i bøde efter en arbejdsulykke i 2017.

Det står klart efter, Odense Byret onsdag tog stilling til, om bødestraffen skulle være på 120.000 kroner. I 2013 havde virksomheden også modtaget en bøde for en arbejdsulykke, der havde fatale konsekvenser, og derfor gik anklagemyndigheden efter at få bøden i forbindelse med arbejdsulykken fra 2017 højere.

Dommeren kom dog frem til, at der ikke kunne ske skærpende virkning (hævelse af straffen, red.), og derfor blev bøden for arbejdsulykken i 2017 på 80.000 kroner.

Fra bestyrelsesformanden for Fayard A/S lyder beskeden, at det var irrelevant, at anklagemyndigheden inddragede sagen fra 2013.

- Det var ganske irrelevant, urimeligt og grundløst, at den blev inddraget. Den blev heller ikke hævet, fordi det var grundløst, siger Henrik Thal Jantzen og understreger, at de står ved og beklager dybt den fatale arbejdsulykke i 2013 - også arbejdsulykken i 2017, han dog ikke vil kommentere.

Dommen valgte virksomheden at modtage.

Arbejdstilsynet, der har rejst straffesagen, har fået tilsendt dommen og har 14 dage til at beslutte, om de vil anke til landsretten.

Annonce

Flere knoglebrud og en dødsulykke

Bøden for arbejdsulykken i 2017 blev givet, fordi der under arbejde på et skib blev løftet værktøj - blandt andet en såkaldt "rulleskøjte" - fra lastrum til kaj, hvor der blev anvendt løfteudstyr på en ikke sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig måde. Udstyret sikrede ikke, at vægtbyrden var ligeligt fordelt. Det resulterede i, at værktøjet gled ud, faldt otte meter ned og ramte flere ansatte. En fik den i hovedet, fik flere knoglebrud - blandt andet på rygsøjlen - og alvorlige skader på flere dele af legemet. Det fremgår af anklageskriftet.

Arbejdsulykken fra 2013, der dannede grund for spørgsmålet om større bødestraf for 2017-arbejdsulykken, handlede om en 52-årig polsk mand, der døde.

Manden var ved at male et skib udvendigt, da han blev fastklemt i en stabilisator, der sad på siden af skibet. Manden døde øjeblikkeligt. Og det kastede et strakspåbud til Fayard fra Arbejdstilsynet af sig. Ulykken kunne nemlig kun ske, fordi strømmen til stabilisatorarmen ikke var taget fra.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Assens

Stjal stole og lamper

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce