Annonce
Sport

5 ting du ikke vidste om Besancon

Besancon var i vinter på besøg hos Viborg HK, da de deltog i sidste sæsons EHF Cup. Foto: Scanpix
Én af fransk litteraturs største forfattere er blandt andet født i byen, der første gang blev omtalt 58 år f.kr.

En verdenskendt forfatter, en romersk kejser og ure. Sport Fyn har været et smut i historiebøgerne for at lære Besancon bedre at kende, inden Odense Håndbold i november drager til Frankrig i EHF Cuppen.

Annonce

1 Victor Hugo

Den 26. februar 1802 blev den store forfatter Victor Hugo født i Besancon. Victor Hugos forfatterskab hører ind under romantikken, hvor han skrev kendte værker som Les Misérables og Klokkeren Fra Notre Dame.

2 Den grå by

Besancon har et anderledes udtryk end mange andre europæiske byer. Byen er kendt for dens unikke akitektur, da mange af byens ældre huse og bygninger har grå/blålige nuancer, da de er opført af en lokal type kalksten.

3 Frankrigs ur-hovedstad

Besancon er kendt som Frankrigs historiske centrum for ur-produktion. På sit højeste – i starten af 1900-tallet – var der således 20.000 arbejdere ansat i ur-industrien.

4 Julius Cæsar

De første optegnelser over byen findes i Commentarri de bello Gallico fra 58 f.kr. hvor byen blev benævnt Vesontio. Forfatteren til bogen var ingen ringere end Julius Cæsar, og han indledte samme år sit indtog i Gallien.

5 Fire nationale mesterskaber

ESBF Besancon har vundet fire nationale mesterskaber. Alligevel skal man helt tilbage til 2003 for at finde det seneste af slagsen. Holdets seneste medalje kom i hus i 2018, hvor det blev til bronze i ligaen. Besancon var i sidste års EHF Cup i gruppe med danske Viborg, hvor danskerne trak sig sejrrigt ud af begge opgør.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce