Annonce
Sport

49ers er en sejr fra Super Bowl efter opvisning mod Vikings

Ezra Shaw/Ritzau Scanpix
San Francisco 49ers' forsvar moste Minnesota Vikings' angreb, der aldrig fik gang i stjernen Dalvin Cook.

San Francisco 49ers er i finalen i NFC-konferencen efter en sejr over Minnesota Vikings på 27-10.

49ers dominerede opgøret igennem med en solid defensiv og et stærkt løbespil.

Inden kampen var der lagt op til en regulær dyst mellem to af ligaens bedste løbeangreb.

Den kamp vandt 49ers med flere længder, da holdet med 186 yards på jorden og to touchdowns moste Vikings igennem hele kampen.

Vikings fik slet ikke gang i deres superstjerne på runningback, Dalvin Cook. Cook løb kun for sølle 18 yards på ni løb.

Og så hjalp det heller ikke, at 49ers' forsvar lavede seks sacks på Vikings' quarterback Kirk Cousins, når Vikings forsøgte at kaste bolden.

Det svage løbespil fra Vikings kunne også tilskrives, at holdet halsede efter på scoretavlen i det meste af kampen.

49ers kom foran 7-0 i første quarter efter et touchdown fra wide receiver Kendrick Bourne.

Vikings svarede flot igen med et fantastisk kast fra Kirk Cousins til den stærke wide receiver Stefon Diggs, der udlignede kampen til 7-7 med fem minutter tilbage af første quarter.

Det var sidste gang, at Vikings stod lige med 49ers.

I andet quarter løb 49ers' running back Tevin Coleman bolden ind til 14-7, mens Vikings rundede første halvleg af med et field goal til 14-10. Det blev Vikings' sidste point i kampen.

I tredje quarter scorede først 49ers' kicker Robbie Gould på et field goal til 17-10, inden Tevin Coleman for anden gang i kampen løb bolden ind, så der stod 24-10.

Vikings formåede aldrig at få gang i angrebet, og Robbie Gould kunne dermed lukke kampen i fjerde quarter med et field goal til slutresultatet 27-10.

49ers møder vinderen af kampen mellem Green Bay Packers og Seattle Seahawks i finalen i NFC-konferencen, som er sidste kamp inden Super Bowl.

I nattens anden kamp overraskede Tennessee Titans alt og alle, da holdet slog ligaens nummer et i grundspillet, Baltimore Ravens, med 28-12 i Baltimore.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce