Annonce
Fyn

48. uddeling af Fyens Stiftstidendes forskerpris: Kemiker og historiker løber med æren

Torsdag skulle der have været prisuddeling i bladhuset på Banegårdspladsen, men det må se sig aflyst på grund af corona. Det ændrer dog ikke på, at de to forskere modtager deres pris. Foto: Sugi Thiru
Cirkulær økonomi og en bog om en regent, der skiller sig ud fra den øvrige kongerække er blandt andet, hvad de to forskere, der i år modtager Fyens Stiftstidendes forskerpris, står bag.
Annonce

- Det går lige i hjertet. Når man har brugt så megen tid på noget og så ovenikøbet får en pris, kan man jo ikke andet end at være lykkelig, siger Lars Bisgaard, der er en af årets to prismodtagere om æren.


Det går lige i hjertet. Når man har brugt så megen tid på noget og så ovenikøbet får en pris, kan man jo ikke andet end at være lykkelig.

Lars Bisgaard


Lars Bisgaard er uddannet historiker. Første del af studiet tog han på Aarhus Universitet og fik i 1998 sin ph.d. fra Syddansk Universitet. Hans speciale er perioden 1350-1650, og det er da også med udgangspunkt i denne periode, at han indstilles til prisen. Det er hans biografi om Christian 2., der udkom i 2019, der især ligger til grund for indstillingen.

Her beviser Lars Bisgaard nemlig, at han er en forsker, der formår at formidle sit ekspertisefelt til et publikum uden for universitetets mure. Og sætter en ære i det.

Martin Rheinheimer, der er institutleder på Institut for Historie, baserede blandt andet sin indstilling af Lars Bisgaard (på billedet) på, at han har formået at skrive en bog, man ikke behøver at være akademiker for at læse. Pressefoto: SDU

- Da jeg var ph.d., sagde min vejleder til mig, at man som humanistisk forsker står til rådighed for det omkringliggende samfund, og at det er ens pligt at sige ja. Og jeg siger meget sjældent nej til foredrag og den slags. Vi er jo lønnet af skattekroner, og på den måde er der en forpligtelse, siger historikeren og fortsætter:

- Og så er der jo også det i det, at når man selv er meget optaget af noget, er det jo også rart at få det ud over kanten.

Selvom det måske ikke er de fleste danskere, der har styr på perioden omkring 1500-tallet, kender mange alligevel til netop den Christian 2, der er begravet i Sankt Knuds Kirke, og som altså er blevet genstand for en hel bog fra Lars Bisgaards hånd.

Annonce

Forskning med et formål

Også Ulla Gro Nielsen hilser den lokale hæder velkommen.

- Det er dejligt. Det er en overraskelse, det havde jeg ikke lige regnet med, siger Ulla Gro Nielsen, der ligesom Lars Bisgaard er kendt for forskning, der kommer almindelige mennesker til gode.

Hun er uddannet kemiker fra Aarhus Universitet og forsker i udviklingen af bæredygtige materialer, der skal sikre rent vand. Konkret arbejder hun med, hvordan man kan genanvende fosfor fra spildevand til gødning på markerne. Landbruget er nemlig afhængigt af at importere fosfor fra lande uden for Europa, og forskningsvisionen er derfor at kunne genanvende det, der egentlig er et affaldsprodukt.

Da hun fra 2004 til 2007 var postdoc i USA på et stort forskningscenter inden for miljøvidenskab, arbejdede hun sammen med fysikere og geologer om miljøproblemer, og netop anvendeligheden af forskningen er essentiel.

- Det er forskning, der har et formål, og som løser problemer, vi har. Man kan se et perspektiv til den virkelige verden, siger hun.

Institutleder ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Frants Roager Lauritsen, lagde i sin indstilling af Ulla Gro Nielsen vægt på, at hun har en forskningsprofil, der understøtter FN's verdensmål, som SDU arbejder aktivt med. Pressefoto: SDU

Det er dog ifølge Ulla Gro Nielsen vigtigt, at der også er plads til den såkaldte grundforskning – altså, hvor man forsker i et emne, hvor man ikke kan se en øjeblikkelig anvendelse.

- Et af de forskningsinstrumenter, jeg bruger, er et NMR-spektrometer, som du kender som en MR-scanner. Da fysikere kiggede på det fænomen omkring anden verdenskrig, kunne ingen forudse, at det i dag er et fuldstændig uundværligt forskningsværktøj og apparat på et sygehus, siger hun og fortsætter:

- Der skal være tid og nysgerrighed til at afsøge sidespor, som måske fører til noget nyt.

Annonce

Aflyst uddeling

Efter planen skulle der være afholdt en prisuddeling i mediehuset på Banegårdspladsen torsdag den 24. september, men det er af covid-19 hensyn og restriktioner aflyst.

- Det er ærgerligt, for jeg havde glædet mig til prisoverrækkelsen. Men det er fuldt forståeligt set i lyset af covid-19, siger Ulla Gro Nielsen.

Også Lars Bisgaard ærgrer sig, men noterer, at:

- Prisen løber jo ingen vegne.

Prisuddeling eller ej får de to forskere uagtet både hæderen og de 25.000 kroner, der følger med.

Fyens Stiftstidendes forskerpris

Fyens Stiftstidendes forskerpris, i kærlig og humoristisk ånd også kaldet den fynske Nobelpris, er blevet uddelt siden 1972.

Prisen er en hæderspris for videnskabsfolk bosat på Fyn.

I ulige år uddeles prisen til tre forskere fra henholdsvis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet. I lige år uddeles Fyens Stiftstidendes Forskerpris til to forskere fra henholdsvis Det Humanistiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet.

I år uddeles prisen til professor Ulla Gro Nielsen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci og lektor Lars Bisgaard fra Institut for Historie.

Hver prismodtager modtager udover æren 25.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Vi finder os ikke i sexchikane

Fyn

Torsdagens tal: Odense nummer 26 over kommuner med mest konstateret coronasmitte i Danmark

Annonce