x
Annonce
Erhverv

4690 virksomheder har søgt lønkompensation på et døgn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Erhvervsministeriet forventer, at 50.000 vil gøre brug af ordning for lønkompensation under coronakrise.

Tusindvis af danske virksomheder har søgt om at få lønkompensation for medarbejdere, der er sendt hjem som følge af coronakrisen.

Onsdag åbnede Erhvervsstyrelsen for ansøgninger fra virksomheder, og på de første 24 timer har 4690 virksomheder ansøgt. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Lønkompensation for hjemsendte ansatte er en af de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at redde virksomheder og job, der er udsatte på grund af coronakrisen.

Den gælder for virksomheder, som er hårdt ramt af situationen omkring coronavirus og står over for at skulle fyre 30 procent af staben eller flere end 50 ansatte.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder det positivt, at så mange virksomheder er interesseret i at bruge ordningen.

- Det er utroligt positivt, at så mange virksomheder har søgt, for det betyder jo, at rigtigt mange danskere kan beholde deres arbejdsplads og den løn, de har været vant til, selv om vi er ramt af en coronakrise.

- Samtidig giver det virksomhederne en større mulighed for at kunne vende tilbage til normalen med gode medarbejdere og kompetencer i virksomheden, når vi engang kommer på den anden side af det her, siger han i en skriftlig kommentar.

Erhvervsministeriet har endnu ikke tal for, hvor mange ansatte der er søgt kompensation for. Forventningen er, at omkring 50.000 virksomheder vil bruge ordningen.

Ordningen betyder, at virksomheder kan sende ansatte hjem, og at staten går ind og dækker en del af lønnen.

For fastansatte er det 75 procent op 23.000 kroner om måneden. For timelønnede er det 90 procent op til 26.000 kroner om måneden.

Hvis de ansatte tjener mere end disse beløb, skal virksomhederne dække resten, og de forpligter sig samtidig til ikke at dele fyresedler ud.

De ansatte bidrager til ordningen ved at afholde fem fri-, ferie- eller afspadseringsdage i den periode, hvor de går hjemme.

Ordningen løber fra 9. marts til 8. juni.

/ritzau/

Link til pressemeddelselse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Annonce