Annonce
Indland

46-årig idømt forvaring: Lokkede mindreårig til sex

Løfte om penge og knallert var fremgangsmåde for 46-årig mand, der er idømt forvaring for overgreb mod børn.

En 46-årig mand er blevet idømt forvaring for en række seksuelle krænkelser og overgreb mod mindreårige.

Det oplyser Retten i Kolding.

Han er blandt andet fundet skyldig i flere tilfælde af samleje med en 14-årig dreng, som han mødtes med på et motel i Randers.

Den dømte, Flemming Lauritzen, lokkede ifølge anklageskriftet med løfte om penge og en knallert.

Samme fremgangsmåde brugte han over for en 14-årig dreng, som han aftalte at mødes med i Fredericia.

Men mødet blev forpurret, da drengens mor opdagede, det skulle finde sted.

Manden var tiltalt for i alt seks forhold, herunder besiddelse af børnepornografisk materiale.

Han er blevet fundet skyldig i alle punkter på nær ét: I et tilfælde var han tiltalt for forsøg på voldtægt af et 11-årigt barn.

Her rakte beviserne ifølge rettens vurdering kun til at dømme for blufærdighedskrænkelse.

Manden skal også have betalt en 17-årig til at have udført oralsex på sig.

Han kom ifølge anklageskriftet i kontakt med de unge ved hjælp af chat på sociale medier og beskedtjenesten Messenger.

Den dømte har nægtet sig skyldig i hovedparten af anklagerne og anket dommen til landsretten.

Forvaring er en tidsubestemt sanktion, der bruges, når der er tale om personer, som skønnes farlige for deres omgivelser.

Sanktionen kommer på tale, når der dømmes for drab, røveri eller alvorlige sædelighedsforbrydelser.

Ifølge Fredericia Dagblad er det sjette gang, at manden dømmes for sædelighedsforbrydelser.

En opgørelse viser, at forvaringsdømte gennemsnitligt sidder 14 år og syv måneder i fængsel.

Sanktionen tages løbende op til vurdering.

Efter højst tre år skal en psykiater i fængslet således vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en løsladelse.

Den vurdering skal foretages igen efter højst et år og så fremdeles. Afgørelsen om løsladelse ligger dog suverænt hos domstolene.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce