Annonce
Udland

45 personer meldes sårede i voldsomme uroligheder i Libanon

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
I den libanesiske hovedstad kastede demonstranter onsdag sten mod politiet, som svarede igen med tåregas.

Protester i Libanon udviklede sig voldeligt for anden aften i træk onsdag.

Næsten 50 mennesker kom til skade, da sikkerhedsstyrker brugte politistave og tåregas til at sprede demonstranterne.

Libanon er ramt af en bølge af hovedsageligt fredelige protester rettet mod landets elite.

Tirsdag aften udbrød der uroligheder i området Hamra i hovedstaden Beirut. Bankfacader blev smadret, og der blev kastet sten mod sikkerhedsstyrkerne, som svarede igen med tåregas.

Uroen fortsatte onsdag, da modstandere af regeringen kastede sten og fyrværkeri mod sikkerhedsstyrker ude foran en politistation i Beirut, hvor nogle demonstranter blev tilbageholdt fra natten før.

Politiet spredte demonstranterne med politistave og tåregas

Røde Kors i Libanon oplyser, at 45 mennesker er sårede. 35 af disse er bragt til hospitalet, hvor de modtager behandling.

Blandt de sårede er en videojournalist fra nyhedsbureauet Reuters. Også kameramænd fra de libanesiske tv-stationer Al Jadeed og MTV er kommet til skade.

I en udtalelse fordømmer fungerende indenrigsminister Raya al-Hassan volden og opfordrer demonstranterne til at opføre sig fredeligt.

- Vi accepterer ikke angreb på journalister, som gør deres pligt ved at dække begivenheder og udviklinger. Vi accepterer heller ikke angreb på sikkerhedsstyrkerne, som forsøger at opretholde sikkerheden, udtaler Raya al-Hassan.

Siden premierminister Saad al-Hariris fratræden er det hverken lykkes Libanon at fremlægge en økonomisk redningsplan eller blive enig om en ny regering.

Efter to uger med voldsomme uroligheder i landet som følge af en økonomisk krise indgav premierminister Saad al-Hariri sin afskedsbegæring den 29. oktober.

Krisen har bragt Libanon på randen af statsbankerot. Samtidig er der en generel opfattelse af, at politikerne er dybt korrupte.

I midten af december udpegede præsident Michel Auon den relativt ukendte professor Hassan Diab, der støttes af Hizbollah-bevægelsen, til ny premierminister.

Han har lovet, at han vil lytte til demonstranterne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce