Annonce
Kultur

45 års passion kulminerer på Ragnarock: Hjallese Gasolin' Klub kommer på museum

Bo Ellegaard driver Record Pusher på Overgade i Odense, hvor der altid er Gasolin' på hylderne. Foto: Simon Staun
Som 13-årig stiftede Bo Ellegaard Hjallese Gasolin' Klub. Klubben sendte stakkevis af fanbreve til det populære rockband, hvor Franz Beckerlees mor svarede pænt tilbage. En del af brevene bliver en del af museet Ragnarocks kommende Gasolin'-særudstilling og desuden omdrejningspunkt i teater-liveshowet "En pinlig affære".

På særudstillingen om Gasolin' på Museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde, Ragnarock, spiller Bo Ellegaard fra pladeforretningen Record Pusher en central rolle. 31. januar tager Nørrebro Teater i teater-liveshowet "En pinlig affære" udgangspunkt i en række fanbreve, han som formand for Hjallese Gasolin' Klub skrev for 45 år siden og sendte til rockgruppen.

Fascinationen af Gasolin' begyndte i 1972, da 13-årige Bo Ellegaard faldt over "Gasolin' 2" i sin fire år ældre storebrors pladesamling. Bo faldt pladask for sangen "På en sommerdag" og lånte albummet med ind på sit værelse uden at spørge om lov. Det fik konsekvenser.

- Jeg synes, at "På en sommerdag" havde en utrolig fængende tekst, og "Se din by fra tårnets top" var og er også sublim. Jeg blev glødende fan fra første møde. Jeg overspillede albummet til spolebånd uden at spørge min bror Per om lov. En dag, jeg satte båndet på, havde han været inde og lave huller i optagelserne af alle sangene på båndet. Så kunne jeg lære det, siger Bo Ellegaard og ler.

Efter at være blevet begejstret for "Gasolin' 2" fik han også øjne og ører op for "Gasolin'" fra 1971, der naturligvis også stod i storebrorens pladereol.

- En sang som "Tremastet beton" er stadig forrygende og understreger, hvor fantastisk en sanger Kim Larsen var, og hvor forbilledligt han samarbejdede med Mogens Mogensen, der skrev teksten til den og flere andre legendariske Gasolin'-sange, siger Bo Ellegaard.

Annonce

Gasolin'-fanbreve vækkes til live

Ragnarocks skatkammer af Gasolin'-fanbreve får nyt liv 31. januar, når museet inviterer til teater-liveshowet "En pinlig affære".

Museet har fundet frem til et udvalg af de fans, som sendte brevene i 1970'erne. Afsenderne skal læse deres breve op for at give et rørende, underholdende og direkte kig ind i ungdoms- og fanlivet i datidens Danmark.

"Fanfortællinger om Gasolin’' er baseret på teater-liveshowet om dagbogsbekendelser fra det virkelige liv "En pinlig affære", som Nørrebro Teater står bag.

Bo Ellegaard og de øvrige fans kan opleves på Ragnarock 31. januar klokken 19.00 til 21.00. Det koster 200 kroner at deltage.

Fanbrevene kan ses på Gasolin'-særudstillingen frem til 31. juli.

Formand for fanklubben

Bo og Per Ellegaard boede med deres mor i Hjallese, og da hun havde natarbejde, levede de i høj grad deres eget liv. Et liv, som allerede dengang havde musik som omdrejningspunkt.

- Selv om vi sloges indimellem, gik det meste af tiden med at lytte på plader. Selv om jeg også var glad for Led Zeppelin og andre af tidens store rockbands, overstrålede Gasolin' alle andre. Derfor stiftede jeg Hjallese Gasolin' Klub i 1973. Jeg var naturligvis formand, og så fik jeg tre piger fra skolen med, der blev udnævnt til kasserer, sekretær og ordstyrer. Den havde jeg sgu regnet godt ud, siger Bo Ellegaard.

Der var faste møder i klubben, der blev kaldt HGK, hvilket lyder smukt på fynsk. Der blev skrevet breve til den officielle fanklub, hvor guitaristen Franz Beckerlees mor Kit var bestyrer. Hun tog sig af brevene og svarede pligtskyldigt tilbage.

- Hun skrev håndskrevne breve tilbage og ringede endda til tider for at fortælle mig om, hvad Gasolin' havde gang i. I forbindelse med en koncert i Odense mødte jeg hende på Lørups Vinstue, hvor jeg drak en sodavand, mens hun fik kaffe. Dengang havde jeg ingen anelse om, hvor mange øl jeg ville ende med at drikke dernede senere i mit liv, siger Bo Ellegaard, hvis forretning ligger et kompetent stenkast fra netop Lørups Vinstue.

Lige lovlig frisk fyr

Det er de mange breve til fanklubben og Kit, der knytter Bo Ellegaard sammen med særudstillingen på Ragnarock. I samarbejde med Nørrebro Teater bliver brevene omdrejningspunkt i specialforestillingen "En pinlig affære", hvor brevene læses op.

- HGK's breve lever meget godt op til navnet "En pinlig affære". Da jeg genlæste brevene, som efterhånden er 45 år gamle, tænkte jeg, at dem skal ingen andre kende indholdet af. Det er skrevet af en kæk teenager, der var lige lovlig frisk og kommanderende i tonen, siger Bo Ellegaard.

Gasolin'-jargonen smittede tydeligvis af på formuleringerne, som blev fynificerede og suppleret med datidens slang.

- Det er nærmest stammesprog, hvor flere af ordene er opfundet til lejligheden. Der er nogle af ordene, jeg i dag simpelthen ikke aner, hvad betyder. Det skræmmer mig stadig lidt at skulle dele det med et publikum, siger Bo Ellegaard.

I forestillingen er der brugt brudstykker fra 8-10 breve, som Bo Ellegaard skal læse op på scenen. Han skal også traktere med diverse anekdoter, som der er så mange af, at han har skrevet dem ned og overvejer at udgive som en bog på et tidspunkt.

- Jeg hørte omkring 10-12 Gasolin'-koncerter, inden bandet blev opløst i 1978. Jeg var i både Bogense, Assens, Kerteminde og Svendborg og høre dem. Og naturligvis både i Fyns Forsamlingshus og Fyns Forum. Jeg var også på Christianshavn en enkelt gang som 15-årig, og der knytter sig uforglemmelige oplevelser til samtlige koncerter. Til koncerten i Fyns Forum var presset inden koncerten så stort fra publikum, at to store ståldøre blev trykket ind. Det var heldigt, at ingen kom til skade, konstaterer Bo Ellegaard.

Men den oplevelse, der overstråler alle andre, var første møde med Gasolin' på storebror Pers værelse i 1972.

- Det er svært at forklare, hvordan man allerede som 13-årig ved, at man har et kald. Men at jeg driver en pladeforretning i dag, skyldes uden tvivl Gasolin'. De satte spor i den unge Bo, han aldrig er sluppet af med.

Dette brev sendte Hjallese Gasolin' Klub 10. januar 1975 til Mama Beckerlee, som Franz Beckerlees mor Kit blev kaldt. Privatfoto
Bo Ellegaard var 15 år, 10 måneder og 3 dage, da han sendte dette brev til den officielle Gasolin'-fanklub. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce