Annonce
Faaborg-Midtfyn

420 løbere på to ruter

søndagsløb

motion: 1. søndag i advent blev der løbet 2. etape af Stiftens Etapeløb i Faaborg

faaborg: Godt 420 løbere stillede til start, da de søndag blev løbet anden etape af Stiftens Etapeløb i Faaborg.

Grundet oversvømmelser ved Sundet måtte ruterne ved Stiftens Etapeløb lægges om søndag morgen. Det gav lidt bøvl, da distancerne derfor ikke blev præcis otte og 12 kilometer, men det kunne det avancerede tidtagningsudstyr heldigvis rette op på.

Normalt er der kun en distance ved løbet, men for at tiltrække flere, er der i år indført en 12 kilometers distance også. Den havde cirka 80 valgt.

- Vi håber folk vil komme længere væk fra, for der er langt fra Faaborg til Bogense, og hvor langt vil man køre for at løbe otte kilometer, lød det fra arrangør og løbsdirektør Torben Simonsen.

For næsten alle landets godt 1600 løb kniber det nemlig med at holde antallet af deltagere. Etapeløbet kan dog nogenlunde holde status quo, selvom håbet var 500 løbere.

Dagens hurtigste mand på otte kilometer blev Jonas Birkkjær fra Løbeexperten i Odense med tiden 26.28.

- Det er en fed rute. Først er der mega fed natur i kuperet terræn og så bliver den drilsk nede i byen, lød det fra Birkkjær.

Han havde dog lidt problemer i bakkerne, da der var meget mudret et sted. Derfor havde han og de andre løbere også en del pløre på ryggen, da de kom mål.

- Nu ved jeg, at det er træls at være en ko om vinteren, sagde Jonas Birkkjær.

Han vandt også 1. etape i Odense. Han har været med i flere år, men plejer altid at blive slået af løbemakkeren Steffen Massaro, der satte rekord i Faaborg sidste år.

Men i år havde Massaro valgt den lange rute, og så kunne Birkkjær endelig sejre.

Massaro blev i stedet hurtigst på 12 kilometer og kom ind i tiden 39.41.

Hurtigste kvinder blev Dorthea Jørgensen på den korte rute i tiden 29.54. På den lange blev det Tine Pallisgaard i tiden 46.07.

Alle resultater kan ses på www. sportstiming.dk

Annonce
søndagsløb
søndagsløb
søndagsløb
søndagsløb
søndagsløb
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce