Annonce
Bagsiden

42 år gammel rumsonde sender fra grænsen til det interstellare rum

Efter 42 års rejse og over 18 millarder kilometer tilbagelagt, sender Voyager 2 stadig målinger hjem til Jorden. Plasmamåleren er et af de sorte instrumenter på bommen til højre. Den hvide skål øverst er parabolantennen med en diameter på 3,7 meter. Yderst til venstre ses de tre radioisotop-generatorer, der med plutonium som brændstof stadig leverer strøm til sonden. Illustration: Nasa/AFP/Ritzau Scanpix
Voyager 2 er blotdet andet menneskeskabte objekt nogensinde, der forlader Solsystemet.

Fem nye studier, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy, afslører, at rumsonden Voyager 2 har passeret grænsen mellem vores solsystem og det såkaldte interstellare rum - rummet mellem stjernerne. Det skriver Videnskab.dk.

- Vi har ventet på at Voyager 2 skulle indhente Voyager 1 og nå grænsen mellem solvinden og den interstellare vind (...) Nu kan vi endelig blive klogere på, hvor langt boblen (udstrækningen af Solens påvirkning, red.) rækker, og hvordan den interagerer med det interstellare rum, siger Edward C. Stone, der er professor i fysik ved California Institute of Technology og en del af holdet bag Voyager-missionen, i en pressebriefing på Nature's hjemmeside.

Annonce

Instrumenter virker endnu

Voyager 2 er blot det andet menneskeskabte objekte nogensinde, der krydser grænsen. Voyager 1 gjorde det i 2012, men noget af dens måleudstyr var i stykker.

Voyager 2 er altså i langt højere grad i stand til at måle ændringerne i miljøet, da nogle af Voyager 1's instrumenter gik i stykker allerede i 1980.

- Det er stort, at Voyager nu har passeret, fordi dens instrumenter virker endnu. Nu har vi en markant bedre idé om, hvordan overgangen ser ud, og det hjælper os med at finde ud af, hvordan der ser ud i vores egen Mælkevej og i det store rum mellem stjernerne, siger Anja C. Andersen, der er professor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Solvindens losseplads

Netop fordi Voyager 2 har et intakt plasmainstrument var en af de ting, den kunne måle, da den nåede udkanten af solsystemet og passerede heliopausen den 5. november 2018, en stadig stigende tæthed af varm og tæt plasma.

- Når solen skinner, blæser den materiale til alle sider. Det kalder man solvinden. Selvom den gas, den skubber, er meget tynd, bliver den samlet i en rand i udkanten af solsystemet - lidt ligesom en sneplov, der samler sne, siger Anja C. Andersen.

Direkte observationer fra Voyager 1 og 2 i det interstellare rum udenfor solsystemet kan være med til at opklare, hvilken teori om heliosfærens udformning, der er mest rigtig.

Bedre signal end i 1977

Derfor arbejder forskerne også på at få rumsonderne til at sende data til Jorden i så lang tid som muligt.

- Når man tænker over det, er det allerede vildt imponerende, at de stadig er i arbejde. De blev sendt op i 1977, og de er stadig i stand til at sende signaler til Jorden fra det interstellare rum. Afstande, som er meget længere, end de egentlig var beregnet til, siger Anja C. Andersen.

Faktisk kunne Voyager 1 og 2 da heller ikke sende data over så lange afstande i 1977. Vi kunne i hvert fald ikke have opfanget dem dengang. Det kan vi kun, fordi teknologien her på Jorden er blevet bedre, og vi med vores teleskoper i dag er i stand til at måle signaler meget længere væk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce