Annonce
Bagsiden

42 år gammel rumsonde sender fra grænsen til det interstellare rum

Efter 42 års rejse og over 18 millarder kilometer tilbagelagt, sender Voyager 2 stadig målinger hjem til Jorden. Plasmamåleren er et af de sorte instrumenter på bommen til højre. Den hvide skål øverst er parabolantennen med en diameter på 3,7 meter. Yderst til venstre ses de tre radioisotop-generatorer, der med plutonium som brændstof stadig leverer strøm til sonden. Illustration: Nasa/AFP/Ritzau Scanpix
Voyager 2 er blotdet andet menneskeskabte objekt nogensinde, der forlader Solsystemet.

Fem nye studier, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy, afslører, at rumsonden Voyager 2 har passeret grænsen mellem vores solsystem og det såkaldte interstellare rum - rummet mellem stjernerne. Det skriver Videnskab.dk.

- Vi har ventet på at Voyager 2 skulle indhente Voyager 1 og nå grænsen mellem solvinden og den interstellare vind (...) Nu kan vi endelig blive klogere på, hvor langt boblen (udstrækningen af Solens påvirkning, red.) rækker, og hvordan den interagerer med det interstellare rum, siger Edward C. Stone, der er professor i fysik ved California Institute of Technology og en del af holdet bag Voyager-missionen, i en pressebriefing på Nature's hjemmeside.

Annonce

Instrumenter virker endnu

Voyager 2 er blot det andet menneskeskabte objekte nogensinde, der krydser grænsen. Voyager 1 gjorde det i 2012, men noget af dens måleudstyr var i stykker.

Voyager 2 er altså i langt højere grad i stand til at måle ændringerne i miljøet, da nogle af Voyager 1's instrumenter gik i stykker allerede i 1980.

- Det er stort, at Voyager nu har passeret, fordi dens instrumenter virker endnu. Nu har vi en markant bedre idé om, hvordan overgangen ser ud, og det hjælper os med at finde ud af, hvordan der ser ud i vores egen Mælkevej og i det store rum mellem stjernerne, siger Anja C. Andersen, der er professor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Solvindens losseplads

Netop fordi Voyager 2 har et intakt plasmainstrument var en af de ting, den kunne måle, da den nåede udkanten af solsystemet og passerede heliopausen den 5. november 2018, en stadig stigende tæthed af varm og tæt plasma.

- Når solen skinner, blæser den materiale til alle sider. Det kalder man solvinden. Selvom den gas, den skubber, er meget tynd, bliver den samlet i en rand i udkanten af solsystemet - lidt ligesom en sneplov, der samler sne, siger Anja C. Andersen.

Direkte observationer fra Voyager 1 og 2 i det interstellare rum udenfor solsystemet kan være med til at opklare, hvilken teori om heliosfærens udformning, der er mest rigtig.

Bedre signal end i 1977

Derfor arbejder forskerne også på at få rumsonderne til at sende data til Jorden i så lang tid som muligt.

- Når man tænker over det, er det allerede vildt imponerende, at de stadig er i arbejde. De blev sendt op i 1977, og de er stadig i stand til at sende signaler til Jorden fra det interstellare rum. Afstande, som er meget længere, end de egentlig var beregnet til, siger Anja C. Andersen.

Faktisk kunne Voyager 1 og 2 da heller ikke sende data over så lange afstande i 1977. Vi kunne i hvert fald ikke have opfanget dem dengang. Det kan vi kun, fordi teknologien her på Jorden er blevet bedre, og vi med vores teleskoper i dag er i stand til at måle signaler meget længere væk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce