Annonce
Indland

400 kvadratmeter brosten på Kongens Nytorv skal lægges om

Claus Bech/Ritzau Scanpix
På Kongens Nytorv skal undersiden af stenene være ru. Ikke glat. Så nu skal 400 kvadratmeter lægges om.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan brosten ser ud på undersiden - altså den side som ikke ser dagens lys, men kun er i kontakt med stabilgrus og afretningssand.

I hvert fald ikke, når stenene ligger på Kongens Nytorv midt i København.

Og er man brolægger i Københavnsområdet, er der god grund til at klappe i sine barkede hænder. For arbejdet på pladsen foran Det Kongelige Teater og Hotel D'Angleterre synes at være garant for, hvad der minder om fast arbejde.

400 kvadratmeter af de brosten, som er blevet lagt ud på pladsen, der i årevis har været gravet op på grund af metroarbejde, skal nemlig lægges om. Igen. Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen hedder det, at stenene ikke har "den rigtige historiske kvalitet". Forskellen på de sten, som ligger der nu, og de sten, der skal lægges i stedet, er undersiden.

Den er på de nuværende sten glat, men skal være ru, fremgår det af Metroselskabets meddelelse.

Arbejdet kommer til at tage halvanden måned, hvor dele af pladsen vil være spærret af.

Brolæggercirkusset på Kongens Nytorv - sådan vil nogen måske kalde det - skriver sig ind i en historie om gentagen opbrydning og ilægning af belægning på pladsen.

Kongens Nytorv blev på grund af metrobyggeriet forvandlet til en byggeplads i 2012. Allerede i 2018 blev en del af pladsen åbnet igen, og brosten blev lagt ned. Men kun for at blive pillet op igen.

Berlingske kunne dengang fortælle, hvordan entreprenøren med ansvar for at lægge stenene blev færdig, inden en anden entreprenør med ansvar for at lægge drænrør gik i gang.

Helt planlagt, lød det dengang fra Metroselskabet - men resultatet var ikke desto mindre, at allerede ilagte sten skulle pilles op og lægges i igen.

Pladsen var også centrum for en belægningsaffære tilbage i 2004, da Kronprinsparret skulle giftes. Også dengang var der byggerod på pladsen, men det fiksede Københavns Kommune med asfalt.

Det blev lagt, parret blev gift, asfalten blev fjernet.

Denne gang er kongehuset kun indirekte centrum for belægningsudskiftningen. De 400 kvadratmeter sten, som skal skiftes, befinder sig i pladsens haveanlæg, Krinsen, som omkranser rytterstatuen af Kong Christian V.

Han var rigets anden enevældige konge og under ham blev rigskansler Griffenfeld dømt til halshugning.

Skulle nogen af den grund driste sig til i et muntert øjeblik at anvende det historiske faktum til at betegne de nutidige omstændigheder omkring pladsens belægning som "hovedløs", må det dog bemærkes at dødsstraffen i sidste øjeblik blev ændret til livsvarigt fængsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce