Annonce
Udland

40 procent i Skåne-kommune stemte på Sverigedemokraterna

I 19 af Skånes 33 kommuner fik det indvandringskritiske Sverigedemokraterna flest stemmer ved søndagens valg.

Sverigedemokraternas højborg ligger i Skåne og hedder Sjöbo. Næsten 40 procent af stemmerne i kommunen gik til det indvandringskritiske parti ved søndagens valg til Riksdagen.

Partiet er dermed større i Sjöbo end landets to største partier Socialdemokraterna og Moderaterna tilsammen, skriver Aftonbladet.

- Vi havde gode forhåbninger om Sjöbo, men det her er fantastisk. Utroligt godt, siger SD's lokalleder i Skåne, Jörgen Grubb, til avisen.

Sjöbo har i mange år været forbundet med kritik af indvandrere. Allerede i 1989 fik et lokalt parti foranstaltet en folkeafstemning om et kommunalt modtagecenter for flygtninge.

Men SD's fremgang i Skåne omfatter ikke kun Sjöbo. I valget til Riksdagen blev partiet størst i mindst 19 af landsdelens 33 kommuner. Og i fem af disse var opbakningen på over 35 procent ifølge den foreløbige optælling.

At SD klarer sig så godt i Skåne skyldes blandt andet partiets lange historie i området. Det mener partileder Jimmie Åkesson.

- Det nye SD, som findes i dag, har sit udspring i Skåne og Blekinge. Det var ligesom her, det begyndte, sagde han før valget til Aftonbladet.

Lokalt har taktikken siden det forrige valg i 2014 været at få flere mennesker til at melde sig ind og stille op som kandidater til lands- og lokalvalg.

- På fire år er vi gået fra knap 300 godkendte kandidater i Skåne til næsten 1000, siger Jörgen Grubb.

- Måske ikke i storbyerne, men i mange kommuner har man lyttet til, hvad vi siger, og ikke hvad andre siger om os, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce