Annonce
Erhverv

3F opdagede lønsnyd: Letbane-firma vil ikke betale

3F opdagede i efteråret, at en spansk underleverandør ikke havde indgået overenskomst for sine ansatte på letbanebyggeriet i Odense. Der blev indgået overenskomst og forlig om tilbagebetaling, men ikke for hele perioden, firmaet har været med på opgaven, lyder det fra 3F. Arkivfoto: Kim Rune
Spansk underleverandør bad selv fagforbundet 3F gå lønsedler igennem, da den indgik overenskomst, men da forbundet opdagede, at 15 spanske arbejdere igennem et halvt år var blevet snydt for 700.000 kroner gik sagen i hårdknude.

En sag om efterbetaling på 700.000 kroner i løn og diverse tillæg til 15 spanske arbejdere på letbanebyggeriet i Odense er gået i hårdknude, selv om det var underleverandøren Montajes Lesaca selv, der bad om at få beregnet, hvad det skyldte firmaets ansatte.

I efteråret blev 3F opmærksom på, at ansatte hos det spanske firma havde arbejdet uden overenskomst på letbanen som underleverandør hos spanske Comsa, der er hovedentreprenør på milliardprojektet. Det fortæller faglig sekretær hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Lars Gregersen, til Fyens Stiftstidende, efter at 3F Fagbladet har bragt sagen frem.

- Vi opdagede dem faktisk henover sommeren, hvor vi tilbød dem en overenskomst. Den fik vi på plads i september, siger han.

Efterfølgende indgik Montajes Lesaca på et møde den 29. november også forlig med 3F om efterbetaling af 100.000 kroner i løn til syv ansatte for en periode på 26 dage samt en bod på 30.000 kroner. Montajes Lesaca har dog haft 15 ansatte i sving på byggeriet af letbanen siden april, fortæller Gregersen.

- Firmaet bad mig om at beregne, hvad efterbetalingen for hele perioden løb op i, hvis arbejdet skulle være foregået under overenskomstlignende forhold, siger Lars Gregersen.

Annonce

Frustration hos 3F

Allerede på forligsmødet i november understregede den spanske arbejdsgiver dog, at der ikke bliver tale om at efterbetale lønnen for hele perioden. Den manglende løn viste sig at løbe op i 700.000 kroner, men reelt set var der intet, 3F kan stille op, da de ansatte ikke har haft overenskomst for den periode.

- Vi har ikke muligheder for at gå videre med sagen. Og det frustrerer mig virkeligt, for de arbejder på et projekt, hvor der er en klausul om, at man skal være på overenskomstlignende forhold, siger han.

Ifølge Fagbladet 3F, som har bragt sagen frem, så har Odense Letbane igennem længere tid været opmærksom på Montajes Lesaca, og selskabet har tilbageholdt et "rigtig stort" beløb til Comsa, mens man undersøger sagen, siger adm. direktør Mogens Hagelskær til fagbladet.

- Vi har en fornemmelse af, at de er blevet snydt, men vi kan endnu ikke dokumentere det, siger Hagelskær i artiklen i 3F Fagbladet.

Den usikkerhed vil Lars Gregersen gerne være med til at fjerne, siger den faglige sekretær til Fyens Stiftstidende.

- Han (Mogens Hagelskær, red.) er velkommen til at komme ned på mit kontor og se mine beregninger, som er de samme, som jeg brugte til det regnestykke, som firmaet jo indgik forlig på baggrund af, siger han.

Montajes Lesaca anerkender via sin advokat overfor 3F Fagbladet ikke, at man har underbetalt sine ansatte, selvom der er indgået forlig om efterbetaling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce