Annonce
Indland

3F om sexchikane på restauranter: Der er brug for ny kultur

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Det er først og fremmest arbejdsgiverne, der har et ansvar for at undgå sexchikane, lyder det fra 3F.

Alt for mange elever i hotel- og restaurationsbranchen bliver udsat for sexchikane, og der kan være behov for skrappere regler, så virksomhederne får ansvar for chikanen.

Det mener fagforeningen 3F, der organiserer medlemmer i branchen.

Udmeldingen kommer på bagkant af en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder blandt elever, der er ved at uddanne sig til tjenere, kokke eller receptionister.

37 procent af 270 deltagende elever svarer ifølge Politiken, at de er blevet udsat for krænkende eller grænseoverskridende adfærd.

Det kan være kommentarer om tøj, tilbud om sexlegetøj, klap i numsen, kys, at få vist nøgenbilleder, tilsendt porno, uønskede kontaktforsøg eller voldtægt.

- Vi er godt klar over, at der er udfordringer med sexchikane, men vi er noget forbavsede over omfanget, siger Bo Christensen, der er forhandlingssekretær i 3F.

- Det kan vi ikke leve med, og det skal stoppes. Det kræver en markant kulturændring. Det er både ubehageligt for den enkelte, og det kan også betyde, at unge forlader deres uddannelser, siger han.

3F ser gerne, at der bliver indført skrappere regler, så virksomhederne kan gøres ansvarlige for andres chikane. Men i første omgang handler det om et opgør med en hård jargon.

- Det er en branche, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, og så dur det ikke, hvis man ikke behandler eleverne godt, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre et fysisk og psykisk sundt arbejdsmiljø, og det skal vi måske være endnu bedre til at italesætte, siger Bo Christensen.

Han ser også et behov for, at der bliver sat større fokus på sexchikane i undervisningen på erhvervsskoler.

Det bygger han på, at knap halvdelen af eleverne i undersøgelsen, der har været udsat for hændelserne, ikke kalder det sexchikane.

Hos arbejdsgiverorganisationen Horesta påpeger juridisk chef Pia Voss, at det ville være oplagt at sammenligne med andre brancher, og at problemet også kan handle om ungdomskulturen generelt.

- Når det er sagt, er det ikke acceptabelt, at der finder krænkende adfærd sted på arbejdspladser.

- Det er også arbejdsgivernes ansvar, og vi opfordrer til, at de i for eksempel personalehåndbøger gør meget klart, hvad man accepterer. Horesta har netop indledt et samarbejde med 3F om at lave oplysningsmaterialer, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce