Annonce
Danmark

3F: Nemt at finde arbejdskraft i Danmark

Danske virksomheder har travlt, men arbejdsgiverne i eksempelvis Holland, Tyskland og Polen har større problemer med at skaffe de rette medarbejdere. De lave lønstigning i Danmark underbygger billedet ifølge 3F.
Fagforbundet kritiserer arbejdsgiverne for klynk. Virksomheder i Tyskland og Sverige har langt sværere ved finde medarbejdere, og i Danmark er det lettere end før finanskrisen.

Danske arbejdsgivere har langt lettere ved at finde arbejdskraft end deres kolleger i Tyskland, Frankrig og Polen, og de kan bare hente faglært arbejdskraft i Spanien eller Portugal, hvis det kniber med at besætte et job som smed, tømrer eller automatik-tekniker.

Det er konklusionen fra fagforbundet 3F efter at have analyseret arbejdsgivernes meldinger om mangel på arbejdskraft i Europa. 3F har set på industrien, bygge- og anlæg foruden privat service, og i alle de tre store brancher har både tyske, svenske og ikke mindst polske arbejdsgivere langt større problemer.

- Danmark ligger i den lave ende, når det kommer til virksomhedernes melding om arbejdskraft. Vi har løbende undersøgt efterspørgslen på arbejdskraft - både niveauet og udviklingen - og her ligger vi også i den lave ende. Det er det helt overordnede billede i alle tre brancher. Lande under os er enten kriselande eller lande, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj, fastslår cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F.

Annonce
Kun i lande med krise eller tårnhøj arbejdsløshed som Spanien har arbejdsgiverne ifølge cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F nemmere ved at skaffe hænder, så danske arbejdsgiver har det - relativt - nemt.

Lønnen stiger jo ikke ...

I Danmark er lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings tal og Danmarks Statistik steget med under tre procent om året herhjemme siden 2014, hvor arbejdsgiverne begyndte at klage over problemer med at besætte stillinger og hente de rette kompetencer til virksomhederne.

Ifølge forbundssekretær Søren Heisel i 3F underbygger de svage lønstigninger forbundets billede af et arbejdsmarked med ledige hænder.

- Hvad ville der ske med lønningerne, hvis der for alvor var efterspørgsel på arbejdskraft, spørger Søren Heisel retorisk.

Ifølge 3F er efterspørgslen lille i forhold til de hektiske år i 2007 og 2008 op til finanskrisen, hvor virksomhederne havde mange forgæves rekrutteringer.

- Når man ser på lønstigningerne fra DA's statistik, så følger de præcis det aftalte fra overenskomstforhandlingerne, og vi kommer ikke over det resultat, argumenterer Søren Heisel.

Fordrejet billede

Ifølge fagforbundet passer arbejdsgivernes og mediernes beskrivelse af en situation med mangel på arbejdskraft ikke med den virkelige verden. Det lykkes for 3F at besætte omkring 98 procent af alle stillinger, når arbejdsgivere henvender sig efter faglært eller ufaglært arbejdskraft - det seneste år har fagforbundet hjulpet med skaffe 2000 mennesker et job.

- Mediebilledet bliver mudret af politikere og arbejdsgivere, som mangler højtuddannet arbejdskraft. Vi har undersøgt alle mediesager, og med få undtagelser mangler arbejdsgiveren ikke arbejdskraft, når man spørger. Det var måske også en idé at slå ledige job op, hvor de skal slås op. Kun 1,1 procent af arbejdsgiverne retter henvendelse til Jobnet, A-kasse og jobcenter om ledige job, lyder kritikken fra forbundssekretær Søren Heisel.

Kun hjem på ferie

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er her på linje med 3F, da han i efteråret opfordrede virksomhederne til at bruge jobcentrene noget mere. Men fagforbundet er kritisk over for det lovforslag fra regeringen, som vil gøre det lettere for arbejdsgivere at hente medarbejdere fra en række tredjelande som USA, Kina og Mexico ved at sætte beløbsgrænsen ned, så man åbner for flere faggrupper. I stedet skal de ifølge Søren Heisel søge blandt de mange ledige i EU.

- Vi har 15 millioner ledige i EU. Vi har i 3F lavet et europakort over ufaglærte, akademikere og andre, og hvordan kan det være, at vi med så mange ledige skal ud i tredjeverdenslande?

Ifølge Søren Heisel står ledige i Bulgarien, Rumænien og Polen på spring for at få et job i Danmark til en overenskomstmæssig løn, som er mange gange større end deres månedsløn, som ofte er på 3000 kroner. Og med en dansk løn for tømrerarbejde på 165 kroner i timen tager de ikke hjem igen.

- Vi er nok den fagforening, som organiserer flest af de nye europæere, og de griner jo nærmest ved tanken om at tage hjem: Vi har børnehaver, ordentlige skoler og et velfærdssamfund med gode lønnninger. De synes, at deres hjemlande er fantastiske, men til ferie, siger Søren Heisel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce