Annonce
Erhverv

3F-boss skærer igennem: Trusler er absolut ikke i orden

Beskæftigelsesministeren skriver på Twitter, at trusler mod en SAS-vikar er under al kritik.

Formand Per Christensen fra 3F tager afstand fra brug af trusler, som en medarbejder i Københavns Lufthavn er blevet udsat for.

- Det er absolut ikke i orden at udsætte kolleger for trusler, som det desværre er sket. Det siger sig selv, at lovgivningen skal respekteres, skriver Per Christensen på Twitter.

Meldingen kommer efter en episode i juli blandt tre bagagemedarbejdere fra SAS Ground Handling (SGH), hvor en vikar bliver presset til at melde sig ind i 3F af en nu tidligere næstformand i SGH.

Episoden er dokumenteret i en lydoptagelse af Berlingske tirsdag. Da vikaren mødte på arbejde onsdag, nedlagde kollegerne arbejdet for tredje gang.

Det er ikke muligt at få en uddybende kommentar fra Per Christensen af personlige årsager. Der henvises til lokalformanden for 3F Kastrup, Henrik Bay Clausen.

- Jeg tager afstand fra det, jeg hører i lydfilen, og efterfølgende er næstformanden blevet sanktioneret ret hårdt. Pågældende har trukket sig, siger Henrik Bay-Clausen.

Ifølge lokalformanden skyldes nedlæggelsen af arbejdet ikke kun det omtalte fagforeningsspørgsmål.

- Det andet, der har bragt benzin på bålet, er, at nogen går rundt og filmer kolleger uden deres samtykke og uden at fortælle hvorfor, siger Henrik Bay-Clausen.

Han understreger, at optagelserne ikke er de samme som den omtalte lydoptagelse, men der er tale om skjult kamera på arbejdspladsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) melder ligeledes ud, at han lægger afstand til fagforeningspresset.

- Jeg mener det er under al kritik at true eller tvinge nogen til bestemte foreningsmedlemskaber. Uanset hvem, hvor og hvornår det sker, skriver ministeren på Twitter.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få et interview med ministeren, der er valgt på Amager, hvor lufthavnen ligger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce