Annonce
Indland

39-årig får samfundstjeneste for at udbrede pirattjeneste

En 39-årig er blevet idømt samfundstjeneste for at vejlede folk i at bruge ulovlig streamingtjeneste. Arkivfoto: Michael Bager

For første gang i Europa er en mand blevet dømt for på sin hjemmeside at vejlede i brugen af pirattjeneste.

I godt et år fik besøgende på en hjemmeside en grundig vejledning i, hvordan de kunne bruge den ulovlige streamingtjeneste Popcorn Time til at hente nye film, og hvordan de undgik at blive afsløret.

Det har onsdag kostet ham en dom på seks måneders fængsel ved Retten i Odense. Dommen er dog blevet gjort betinget mod, at han udfører 120 timers samfundstjeneste.

Sagen er den første af sin slags i Europa, oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Det er senioranklager Dorte Køhler Frandsen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - i daglig tale Bagmandspolitiet - der har ført sagen.

Hun samarbejder med en lang række udenlandske myndigheder for blandt andet at bekæmpe ulovlig streaming.

- Aldrig tidligere er en person blevet dømt for medvirken til at udbrede streamingtjenester. Dommen er derfor et vigtigt skridt i bekæmpelsen af ulovlig streaming på internettet og vil vække genklang i hele Europa, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Den 39-årige er dømt for på sin hjemmeside, popcorntime.dk, at have vejledt om, hvordan danske brugere kunne hente applikationen Popcorn Time.

Brugerne blev vejledt i, hvordan de skulle installere og bruge tjenesten, og hvordan de kunne undgå at blive opdaget af myndighederne.

- Dommen er et klart signal til dem, der udbreder ulovlige pirattjenester.

- Filmindustrien og andre taber milliarder i indtægter hvert år, fordi kriminelle gratis udbyder ulovlige film. Det er et tab for alle. Også forbrugeren, udtaler Dorte Køhler Frandsen.

Dermed henviser hun til, at de ulovlige streamingtjenester betyder, at der bliver færre penge at lave nye film for.

Grundstenen til pirattjenesten Popcorn Time blev lagt i Argentina i 2014 af fire argentinske studerende.

Tjenesten er gratis for brugeren, men stort set alt indholdet er ulovligt, fordi filmene ligger på tjenesten uden rettighedshavernes tilladelse.

Tjenester som Popcorn Time er baseret på en bruger-til-bruger teknologi.

Når en bruger ser en film på pirattjenesten, får brugeren små dele af filmen fra andre brugere. Samtidig indgår brugeren selv i et ulovligt filmdelingsnetværk og deler filmen med andre.

Ifølge dommen tjente den 39-årige i 2015 506.003 kroner i reklameindtægter på sin hjemmeside.

Foruden de 120 timers samfundstjeneste bestemte retten, at både den fulde indtjening og domænet popcorntime.dk skal konfiskeres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce