Annonce
Erhverv

376 ledige ingeniører på Fyn: Firmaer skal turde tænke nyt, mener A-kasse

Direktør for Akademikernes A-kasse Mette Gregersen undrer sig over det høje antal ledige ingeniører på Fyn. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix Denmark

Der var 376 ledige ingeniører og 46 maskinmestre på Fyn i marts måned. Det høje tal undrer hos Akademikernes A-kasse, der opfordrer virksomhederne til at tænke nyt og ikke mindst turde satse på unge, nyuddannede dimittender.

Fynske virksomheder inden for en række områder efterspørger i stigende grad kvalificeret arbejdskraft, men måske er vejen til at finde de rigtige medarbejdere ikke så lang igen.

376 ledige ingeniører og 46 maskinmestre uden job kunne i hvert fald være et oplagt sted at starte jagten på en kandidat til den ledige stilling for fynske firmaer, lyder det fra Akademikernes A-kasse.

- Det er et meget højt antal, og der understreger, at virksomhederne kan finde kvalificeret arbejdskraft blandt de ledige kandidater, vi har hos os, siger vicedirektør Mette Gregersen fra a-kassen, der har alt fra ingeniører til dyrlæger og altså maskinmestre som del af a-kassen.

Annonce

Imponerede Mace

Tidligere på ugen var 25 af a-kassens ledige ingeniører og maskinmestre inviteret til Talent Attraction hos Mace Group, der er hovedentreprenør på byggeriet af Facebooks kommende datacenter i Tietgenbyen.

Gez Carr, der er ansvarlig for rekruttering og ansættelser hos den store britiske virksomhed, er imponeret over den gruppe af ledige, som mødte frem til eventen.

- Det var en gruppe af meget højt uddannede ingeniører, som virkelig imponerede os med deres cv og joberfaringer, siger Gez Carr.

Da et lignende arrangement fandt sted i august, ansatte Mace og underleverandørerne på sitet i Tietgenbyen fem af de 18 kandidater, som a-kassen havde inviteret med.

Mette Gregersen er begejstret for de events, som Akademikernes A-kasse i stigende grad er begyndt at benytte sig af for at få de ledige sat over for arbejdsgiverne - face to face. For det virker, siger hun.

- Det er absolut noget, der virker. Men de ledige kandidater skal også turde komme ud og fortælle, hvad det er, de kan, og hvad de kan tilbyde. De har måske ikke lige præcis den profil, som arbejdsgiveren leder efter. Det kan også være de er helt nyuddannede dimittender, hvor det er nødvendigt at fortælle arbejdsgiveren, hvad det helt præcist er, de kan, siger hun.

Virksomhederne skal udfordres

Modsat skal virksomhederne også være parate til at satse på en ledig, som ikke helt har en profil, som den person, de skal erstatte. Eller også turde vælge at tage en helt nyuddannet ind, selv om det betyder, at den ledige af gode grunde ikke har mange års erfaringer med i rygsækken.

- Vi bruger meget tid på at udfordre virksomheder og gå i kødet på dem, der har en tendens til at være meget konservative, når de skal rekruttere. Hvis det er en ingeniør, de skal erstatte, så foretrækker de ofte, at det skal være den samme kandidat, men det kunne jo være, at en anden profil passer bedre, og en nyuddannet kan selvfølgelig ikke have den samme erfaring, men til gengæld kommer de med helt ny viden fra studiet, siger hun.

Hos Mace er Gez Carr ikke i tvivl om at nogle af kandidaterne fra eventen forleden vil blive indkaldt til flere samtaler.

- Ansættelsesprocessen kan være lang, men der vil helt sikkert være nogle blandt dem, som vi får brug for at høre mere om og tale med i nye interviews, siger han og understreger, at samarbejdet med Akademikernes A-kasse og Talent Attraction er afgørende for at finde kvalificeret arbejdskraft lokalt, som både Mace og bygherren Facebook ønsker med i projektet.

- Vi er med, fordi det gør det muligt for at os at finde højt kvalificeret arbejdskraft lokalt. Vi er kun midlertidigt i Odense, så vi har ikke et kontor, hvor man som ledig kan kigge ind og aflevere en ansøgning. Den her type event gør det muligt for os at interagere og promovere vores projekt og finde de kvaliciferede kandidater, vi har brug for, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce