Annonce
Erhverv

36-årig i spidsen for 2700 ansatte

Mark Jensen så fra barnsben, hvordan Ecco-ansatte i det sønderjyske resten verden rundt. I dag er han direktør for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina. Pr-foto
Ung tøndring har gjort kometkarriere i Ecco og er nu chef for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina.

XIAMEN: Som barn i Tønder kunne Mark Jensen ikke undgå at lægge mærke til skofabrikanten Ecco, der med en milliardomsætning hentet hjem over det meste af jordkloden skiller sig ud på hjemegnen.

- Jeg var altid meget fascineret af den internationale stemning, der var, når man mødtes med Ecco-folk. De kom alle mulige steder og oplevede mange ting, og det passede godt til min natur, siger Mark Jensen.

Han viser rundt på Eccos næststørste skofabrik, der hvert år fremstiller flere millioner par sko. Den ligger i Xiamen, der er én blandt flere millionbyer, der har vokset sig sammen og strækker sig langs kysten i det sydøstlige Kina.

Mark Jensen er ikke en tilfældig udsendt for Ecco. Han er i dag chef for hele fabrikken, der med 2700 medarbejdere er en kæmpestor arbejdsgiver i området, og dermed er Mark Jensen i en alder af 36 år højt placeret i Ecco-hierarkiet.

Hjemme i Tønder gjorde de mange historier fra Ecco-ansatte så stort et indtryk, at Mark Jensen besluttede at søge en plads som international trainee, som det hedder. Det lykkedes i 2006, da han blev optaget i Eccos eget uddannelsesprogram.

Et program, der sendte Mark Jensen rundt på Eccos produktionssteder i Indonesien, Thailand og Vietnam, inden han for to år siden blev udnævnt til ”President Director” for skoproduktionen i Kina.

Annonce

Job med chauffør

Nu bor han i Xiamens indre by med sin danske partner og to børn på halvandet og fem år. En chauffør bringer ham hver dag frem og tilbage mellem hjem og arbejde, så han kan arbejde på vejen.

- Jeg og familien har det godt herude. Så længe, det giver mening for Ecco og for mig, så er der ingen grund til at lave om på det, siger han.

I produktionen handler det om at spare flest mulige sekunder på hver operation, der til sidst resulterer i en færdig sko. Et enkelt par sko er igennem mere end 200 par hænder, og kun dele af processen er automatiseret.

Stabil arbejdskraft

Mark Jensen er glad for, at Ecco tilbage i 2005 valgte at placere fabrikken i Xiamen i stedet for længere mod nord, hvor mange andre vestlige virksomheder har lagt deres produktion. I Xiamen bor 80 procent af de ansatte inden for cykelafstand fra fabrikken. Samtidig forsøger Ecco at holde en god standard som arbejdsgiver og tilbyder alt fra lægehjælp til børnepasning.

Xiamen er i forvejen ikke det billigste sted at producere i Kina, og samtidig har Ecco en holdning om ikke at tillade massive mængder overarbejde, som det ses på andre fabrikker. Det tiltrækker ansatte, der vægter en god balance mellem arbejde og fritidsliv, forklares det.

- Hvis du er ung og vil tjene rigtigt mange penge, så skal du ikke være operatør hos Ecco, for vi accepterer ikke overarbejde. Det kan du måske gøre hos naboen. Til gengæld har vi mange, der gerne vil have et stabilt arbejde. Gennemsnitsalderen på fabrikken er 39 år, og det er typisk kvinder med et enkelt barn. De vil gerne kunne gå kl. 15.30 for at være sammen med deres familie, siger Mark Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce