Annonce
Erhverv

33 millioner samler støv i fond for udstationerede

Danske virksomheder betale alle til en fond, der skal sikre, at udenlandske lønmodtagere får deres løn, selv om deres udenlandske arbejdsgiver løber fra regningen.

Dansk Håndværk kritiserer, at lovlydige virksomheder skal betale for at rydde op efter dem, der snyder.

Danske virksomheder har siden efteråret 2016 indbetalt penge til en fond, der indtil nu ikke har udbetalt én eneste krone.

Derfor står der nu 33 millioner kroner og hygger sig i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, og formuen vokser hele tiden.

Det er arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk stærkt utilfreds med.

- Fonden har ikke i et eneste tilfælde modtaget krav om løntilgodehavender.

- Og efter min vurdering er der intet, der tyder på, at det vil ske i noget synderligt omfang fremover. Det her nærmer sig en skandale, siger Morten Frihagen, der er direktør for Dansk Håndværk.

Fonden blev oprettet i sommeren 2016 og skal fungere som en hjælp til de udlændinge, der er ansat af en udenlandsk virksomhed og bliver udstationeret i Danmark, men ikke får den overenskomstmæssige løn, de har krav på.

Hvis det er tilfældet, kan fonden udbetale medarbejderens tilgodehavende.

Samtidig skal det danske firma, der har indgået aftale med det udenlandske selskab, dække de første 25 procent af det beløb, som fonden udbetaler.

Derudover finansieres fonden af alle virksomheder i Danmark, der også indbetaler til Barselsfonden.

Det drejer sig ganske vist kun om 1,80 kroner pr. fuldtidsansat medarbejder i kvartalet, men udgiften er langt større, siger Morten Frihagen.

- Hver gang et firma skal betale til diverse fonde, afgifter og ordninger, koster det administration.

- Både, når de skal sætte sig ind i de nye regler, og når de løbende skal sikre sig, at indbetalinger sker rettidigt og efter reglerne.

- Så for erhvervslivet er udgifterne væsentligt større end de 33 ubrugte millioner, siger Morten Frihagen.

Han mener desuden, at det er forkert, at lovlydige virksomheder skal dække regningen efter dem, der snyder.

Derfor lyder opfordringen til regeringen, at man bør lukke fonden og betale pengene tilbage igen.

- Det strider mod enhver følelses af retfærdighed, og derfor bør man kunne finde en anden ordning, der er bedre, siger direktøren.

Fonden administreres af ATP, hvis bestyrelse løbende tager stilling til, hvor stor indbetalingen skal være.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Assens For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce