Annonce
Erhverv

33 millioner samler støv i fond for udstationerede

Danske virksomheder betale alle til en fond, der skal sikre, at udenlandske lønmodtagere får deres løn, selv om deres udenlandske arbejdsgiver løber fra regningen.

Dansk Håndværk kritiserer, at lovlydige virksomheder skal betale for at rydde op efter dem, der snyder.

Danske virksomheder har siden efteråret 2016 indbetalt penge til en fond, der indtil nu ikke har udbetalt én eneste krone.

Derfor står der nu 33 millioner kroner og hygger sig i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, og formuen vokser hele tiden.

Det er arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk stærkt utilfreds med.

- Fonden har ikke i et eneste tilfælde modtaget krav om løntilgodehavender.

- Og efter min vurdering er der intet, der tyder på, at det vil ske i noget synderligt omfang fremover. Det her nærmer sig en skandale, siger Morten Frihagen, der er direktør for Dansk Håndværk.

Fonden blev oprettet i sommeren 2016 og skal fungere som en hjælp til de udlændinge, der er ansat af en udenlandsk virksomhed og bliver udstationeret i Danmark, men ikke får den overenskomstmæssige løn, de har krav på.

Hvis det er tilfældet, kan fonden udbetale medarbejderens tilgodehavende.

Samtidig skal det danske firma, der har indgået aftale med det udenlandske selskab, dække de første 25 procent af det beløb, som fonden udbetaler.

Derudover finansieres fonden af alle virksomheder i Danmark, der også indbetaler til Barselsfonden.

Det drejer sig ganske vist kun om 1,80 kroner pr. fuldtidsansat medarbejder i kvartalet, men udgiften er langt større, siger Morten Frihagen.

- Hver gang et firma skal betale til diverse fonde, afgifter og ordninger, koster det administration.

- Både, når de skal sætte sig ind i de nye regler, og når de løbende skal sikre sig, at indbetalinger sker rettidigt og efter reglerne.

- Så for erhvervslivet er udgifterne væsentligt større end de 33 ubrugte millioner, siger Morten Frihagen.

Han mener desuden, at det er forkert, at lovlydige virksomheder skal dække regningen efter dem, der snyder.

Derfor lyder opfordringen til regeringen, at man bør lukke fonden og betale pengene tilbage igen.

- Det strider mod enhver følelses af retfærdighed, og derfor bør man kunne finde en anden ordning, der er bedre, siger direktøren.

Fonden administreres af ATP, hvis bestyrelse løbende tager stilling til, hvor stor indbetalingen skal være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce