Annonce
Odense

300 underskrifter: Manglende busser i udkants-Odense

Busserne skal fra 2021 samarbejde med den kommende letbane om at betjene rutenettet i Odense. Foto: Mathias Banke
I Kirkendrup og omegn har 300 borgere indtil videre skrevet under på ønsket om bedre kollektiv trafik og om genindførsel af busser over Rismarksbroen. 81-årige Kirsten Hansen startede indsamlingen af underskrifter med det formål at sætte fokus på, at busser i udkants-Odense generelt er en mangelvare.

Der var ikke meget afslapning over grundlovsdag for 81-årige Kirsten Hansen. Hun var nemlig i fuld gang med at indsamle underskrifter ved nogle af valgstederne i det nordlige Odense, og i løbet af den første uge er hun oppe på 300 af slagsen. Formålet med underskrifterne er at gøre busdriften i området bedre – men også generelt i hele Odense.

- Jeg mener, at det er et meget vigtigt emne i al almindelighed, for når Odense gerne vil være en storby, kan det ikke nytte noget, at en storby kun drejer sig om midtbyen, fortæller Kirsten Hansen.

Hun bor i Kirkendrup, hvor man længe har savnet den tidligere bus 11, som kørte over Rismarksbroen. I dag kører ingen busser den vej, og derfor skal beboerne i det nordlige Odense ind over Banegården for at skifte bus mod for eksempel Tarup Centret.

Annonce

Om planen for Bynet 2021

Det overordnede formål med den fremtidige ruteplan Bynet 2021 er at koble letbane og busdrift sammen fra år 2021. Busdriften skal som udgangspunkt beskæres med 40 millioner kroner i forhold til de 133 millioner kroner om året, der er afsat i kommunens budget på nuværende tidspunkt. Forslaget har været i offentlig høring fra den 27. marts til den 24. april 2019, og i alt er der indkommet 310 svar. Særligt var der mange indsigelser om manglende busbetjening af Allesø, Brændekilde og Lumby, samt nedlæggelse af den gratis citybus. I Brændekilde har man desuden indsamlet 220 underskrifter mod fremtidens rutenet. Antallet af høringssvar fordeler sig efter postnummer således: 157 fra Odense V, NV og N, 32 fra Odense NØ, 20 fra Odense M og SØ, 39 fra Odense S og SV, og 15 fra Odense C. De resterende svar er af mere generel karakter. Den 21. maj drøftede By- og Kulturudvalget de mange høringssvar. De skal tage den endelige beslutning om Bynet 2021 på udvalgsmødet den 25. juni.

Tager helst bussen

Den 3. juni skrev Fyens Stiftstidende om det fremtidige rutenet ved navn Bynet 2021, hvor der var indkommet 310 høringssvar fra bekymrede borgere. Kirsten Hansen er én af dem. Hun har igennem 14 år arbejdet frivilligt som underviser på VUC i Odense, hvor hun tre dage om ugen tager bussen til.

- Jeg tager kun bilen, når det er alt for besværligt med offentlig transport, blandt andet hvis jeg vil på stranden eller skal flere ting på vejen, fortæller Kirsten Hansen og tilføjer:

- Jeg minimerer mit bilforbrug så meget som muligt, for jeg synes, det er noget svineri for klimaet.

Hvis planen for Bynet 2021 træder i kraft, kan det dog blive sværere for Kirsten Hansen og andre brugere bus-brugere at lade bilen stå derhjemme. Og det, synes hun, er rigtig ærgerligt.

- Jeg var til et møde med kommunen her i maj, hvor vi blev stillet tre spørgsmål: Hvad er bæredygtighed for dig, hvad skal Odense tilbyde som storby, og hvordan bliver bymidten for alle? Der sagde jeg, at alle tre spørgsmål kan besvares med én ting: bedre kollektiv trafik, fortæller Kirsten Hansen.

Frygt for ensomhed

De 300 underskrifter kommer fra borgere i blandt andet Kirkendrup, Allesø, Næsby og Næsbyhoved-Broby. Kirsten Hansens største bekymring er, hvis de ældre borgere bliver afskåret fra den kollektive trafik.

- Når et ældre menneske ikke kan komme hjemmefra på grund af dårlig busforbindelse, så bliver man nemt ensom, og når man bliver ensom, bliver man nemmere syg. Og hvis man er syg, er der større chance for, at man bliver plejekrævende – og det koster penge, så det bider sig selv i halen, siger Kirsten Hansen.

Underskriftindsamlingen har blandt andet det formål at genindføre busdrift over Rismarksbroen. Umiddelbart lægger planen for Bynet 2021 op til, at den såkaldte Radialrute 4 skal gå fra Kirkendrup, over Rismarksbroen, til Tarup Centrets letbanestation og videre mod Odense Banegård. Om det bliver til virkelighed, må tiden vise, men Kirsten Hansen mener, at man burde starte allerede nu.

- Hvorfor skal vi vente med at få en bus til Tarup Centret til 2021? Der sidder nogle herude, der er lige så gamle som mig men dårligere gående, og de skal så sidde deres sidste år og rådne op, fordi vi skal vente på fornyelsen, siger Kirsten Hansen.

Tal med borgerne

Den 24. juni har Kirsten Hansen deadline på sin underskriftsindsamling. Her skal hun nemlig mødes med By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V), som har lovet at tage imod de mange underskrifter. Målet er lige nu at få 400 i alt.

- Det betyder meget, at jeg kan aflevere underskrifterne fra mit område personligt. Men jeg har også tænkt mig at lægge fokus på, at busser i hele udkants-Odense er en mangelvare, fortæller Kirsten Hansen.

Hvis hun skulle give politikerne et godt råd, så ville hun anbefale dem at lave en borgerundersøgelse om, hvorvidt flere busafgange ville ændre brugen af bussen, og om man ville benytte bussen oftere, hvis det var billigere. For det ville være bedre end at kigge på antal påstigninger, som man gør i dag.

- Så kunne man få et indtryk af, hvordan behovet reelt ser ud, for hvis man gerne vil høre borgerne, skal man gå ud til dem dér, hvor de bor, siger Kirsten Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce