Annonce
Faaborg-Midtfyn

300 midtfynske elever sang nissekor til Odense Symfoniorkester

300 sangglade nisser fra 3. og 4. klasse på Nordagerskolen, Rudme Friskole, Gislev Friskole, Tre Ege Skolen Afd. Kværndrup og Tingagerskolen sang nissekor til julekoncert med Odense Symfoniorkester. Privatfoto

Juletonerne flød, da hundredvis af midtfynske 3. og 4. klasser sang nissekor til julekoncert med Odense Symfoniorkester.

Ringe: Torsdag var Midtfyns Fritidscenter fyldt af 300 sangglade nisser fra 3. og 4. klasse på Nordagerskolen, Rudme Friskole, Gislev Friskole, Tre Ege Skolen Afd. Kværndrup og Tingagerskolen.

Sammen med et 60-mands orkester, sangsolister og skuespillere fra Odense Symfoniorkester sang de julen ind med julekoncerten "Pyrus - Alletiders nisse".

- Det var megafedt! Mest fordi det ikke er hver dag, du optræder med et stort orkester, siger Elias Ernst Bleeg Jensen, 4. A, Tingagerskolen, i en pressemeddelelse fra arrangørerne.

Forud for koncerten har lærerne besøgt Odense Symfoniorkester og derefter øvet sangene med deres elever hjemme på skolerne i musiktimerne. Alle elever har også været til en øvedag med en pianist og korleder fra Odense Symfoniorkester, inden den store koncertdag.

- Eleverne oplever, hvad det vil sige at sætte en stor koncert op. Det er jo ikke muligt i den almindelige undervisning. Det er især mødet med de professionelle, som løfter. Det var en fed, fed oplevelse med en stor opsætning, siger Karin Vium Jensen, der er musiklærer i 2. klasse på Tingagerskolen, i pressemeddelelsen.

Annonce

Det var megafedt! Mest fordi det ikke er hver dag, du optræder med et stort orkester.

Elias Ernst Bleeg Jensen, 4. A, Tingagerskolen
Odense Symfoniorkesters udgave af Pyrus spilles af den unge Magnus Lau Ovesen fra Odense, og nissepigen Kandis spilles af konservatoriestuderende Emma Pilgaard Christiansen, ligeledes Odense. Gyldengrød spilles af skuespiller Thomas Clausen Rønne. Teksten er skrevet af Martin Miehe-Renard, musikken af Jan Rørdam, Rasmus Skovmand har instrueret og tilpasset historien til koncertbrug, og det er dirigent Martin Nygård Jørgensen, der står i spidsen for Odense Symfoniorkester. Privatfoto

- Lidt pinligt at synge foran mor

Først blev 350 indskolingselever fra kommunen underholdt ved en formiddagskoncert, og om eftermiddagen fik omkring 600 forældre, bedsteforældre og andre interesserede mulighed for at opleve julekoncerten med fortællingen om Pyrus, der er blevet sendt til "nisseversitetet" for at studere til arkivnisse.

- Det var fedt at se deres teater! Man fik en lille smule julekalender i form af musik. Men det var også lidt pinligt at synge foran mor og andre mennesker," fortæller Elias Ernst Bleeg Jensen.

Elias' mor er stolt over den store oplevelse.

- Man bliver selvfølgelig stolt, og jeg synes, det er fedt, at de får chancen for at optræde på en måde, der rækker ud over skolens sædvanlige rammer, siger Elias' mor Stine Bleeg Jensen, der sad på tilskuerrækkerne, og tilføjer:

- Jeg synes, det er vigtigt, at der er arrangementer på tværs af skolerne, og når man synger, er man sammen om det - det er godt for fællesskabet, og det er blottet for konkurrencementalitet, men handler om sammen at gøre hinanden gode. Det kan jeg virkelig godt lide.

Stine Brinch Nielsen, der er producent og pædagogisk ansvarlig ved symfoniorkestret, har i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune stået for planlægningen af koncerterne, kontakten til skolerne og indøvningen af sangene. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce