x
Annonce
Danmark

30.000 unge har et alkoholforbrug der kræver rådgivning eller behandling

Stoffer og hash får alarmklokkerne til at ringe på en helt anden måde end alkohol på grund af den danske alkoholkultur. Arkivfoto: Martin Ravn
30.000 unge havde i 2019 så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling, viser en ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning. Men ifølge rapporten modtager kun to procent af dem et kommunalt tilbud for at afhjælpe deres alkoholproblemer. "Forsvindende lidt", mener en af forskerne bag undersøgelsen.

Unge og alkohol: Mange unge danskere går i byen og drikker øl, vin og drinks. Men for ikke så få bliver forbruget af alkohol problematisk.

En ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning viser, at mindst 30.000 unge mellem 15-25 år i 2019 havde så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling. Det svarer til 3,8 procent af de unge i aldersgruppen. Det er en lille stigning i forhold til en tidligere undersøgelse fra 2014 fra centeret.

Det er "alt for stort et tal", mener Anette Søgaard Nielsen, der er professor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet og tidligere leder af Alkoholbehandlingen i Odense Kommune.

- Der er ingen tvivl om, at et stort alkoholforbrug, når du er ung, giver en øget risiko for, at du bliver dårligere til indlæring, at du kan få problemer med din uddannelse, og at du kan få en svær afhængighed, som du ikke selv kan løse. Så vi skal være bekymrede, siger hun.

Mads Uffe Pedersen, der er forsker ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, og som står bag rapporten, fortæller, at de unge kommer fra alle samfundslag.

- Eksempelvis ved vi, at de unge i Gentofte drikker helt vildt meget. Så det handler ikke om, at de kommer fra ressourcesvage familier, siger han.

Han bakkes op af Mette Clausen der er leder af U-turn i København, et rådgivnings- og behandlingstilbud til unge, der drikker for meget alkohol.

- Vi ser både unge, som er vokset op i familier med alkoholproblemer og unge, som ikke er, siger hun og fortæller, at fælles for de fleste unge er, at de har trivselsproblemer og har fundet ud af, at alkohol kan dulme nogle af de negative tanker i øjeblikket.

- Det kan være, at de er blevet mobbet i skolen, at de har psykiske problemer, at de har det dårligt derhjemme eller med vennerne. Det kan også være, at de har indlæringsvanskeligheder og svært ved at passe ind i skolen, siger hun.

Annonce
Vi ved, at de unge i Gentofte drikker helt vildt meget. Så det handler ikke om, at de kommer fra ressourcesvage familier

Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet

Konsekvenser

I undersøgelsen er de unge blevet spurgt ind til, hvor meget de drikker, hvor ofte de drikker, og om det medfører konsekvenser såsom blackouts, skyldfølelse og at de kommer til skade.

Spørgsmålene stammer fra AUDIT (The Alcohol Use Disorder Identification Test), som ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin er et af de mest udbredte screeningsinstrumenter til at identificere og vurdere alkoholproblemer.

- Kan man ikke godt drikke mange genstande flere gange om ugen uden at have behov for rådgivning eller behandling?

- Jo. Der er nogle, som drikker flere gange om ugen, og hvor det ikke medfører konsekvenser. Men uden konsekvenserne får de heller ikke point nok i screeningen til at tælle med i de 30.000, siger Mads Uffe Pedersen.

Både under rådgivning og behandling har man samtaler med den unge om udfordringerne, som vedkommende kommer med. Den primære forskel på forløbene er ifølge Mette Clausen fra U-turn, at et behandlingsforløb er længere end et rådgivningsforløb.

Får ikke alarmklokkerne til at ringe

Godt to procent af de 30.000 unge modtager et kommunalt tilbud for deres alkoholproblemer, står der i rapporten.

Mads Uffe Pedersen mener, at det er problematisk, at andelen ikke er større, da mange unge derved ikke lærer at få kontrol over deres alkoholforbrug.

- I Det Nationale Alkoholbehandlingsregister kan vi se, at omkring sekshundrede unge om året modtager kommunal rådgivning eller behandling, og det er jo forsvindende lidt. De unge skal ikke nødvendigvis holde helt op med at drikke, men de skal lære nogle teknikker til at få kontrol, så de ikke kommer ud i et forbrug, hvor det går helt galt for dem, siger han.

Mette Clausen, leder i U-turn, tror, at vores alkoholkultur kan være en årsag til, at der ikke er flere unge, som får kommunal rådgivning eller behandling.

- Fordi vi har den alkoholkultur, vi har, tror jeg, der går længere tid, før forældre, venner og de unge selv opdager, at deres forbrug er problematisk. Hvis en ung ryger hash eller tager andre former for stoffer, vil alarmklokkerne med det samme gå i gang hos de fleste forældre eller andre voksne omkring den unge, men det sker ikke på samme måde, når det handler om alkohol, siger hun.

Anette Søgaard Nielsen er ikke lige så bekymret over, at det ikke er en større andel.

- Drikkemønsteret blandt helt unge mennesker er jo sådan, at de svinger ud på kriterier, hvor de internationale anbefalinger siger, at det er behandlingskrævende. Men de fleste unge mennesker får ændret deres måde at drikke alkohol på af sig selv eller under påvirkning af omgivelserne, i takt med at de bliver ældre. Så jeg mener ikke, at alle 30.000 skal have rådgivning eller behandling, siger hun.

Hun fortæller desuden, at unge også kan få rådgivning eller behandling andre steder end i kommunerne, og at andelen, der får hjælp, derfor højst sandsynligt er større end to procent.

Tre korte om undersøgelsen

1. En ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning viser, at mindst 30.000 unge mellem 15-25 år i 2019 havde så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling. Det svarer til 3,8 procent af de unge i aldersgruppen.
3.046 unge har deltaget i undersøgelsen.

2. De unge er blandt andet blevet spurgt, hvor meget de drikker, hvor ofte de drikker, hvor mange gange i løbet af det seneste år de har oplevet, at de ikke kunne holde op med at drikke, når de først var begyndt, om de er kommet til skade på grund af deres alkoholforbrug, hvor ofte i løbet af det seneste år de har haft skyldfølelse over eller fortrudt, at de havde drukket, og hvor mange gange i løbet af det seneste år, de har haft behov for at drikke alkohol om morgenen for at komme i gang efter et stort alkoholforbrug dagen inden.

3. Spørgsmålene stammer fra AUDIT (The Alcohol Use Disorder Identification Test), som ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin er et af de mest udbredte screeningsinstrumenter til at identificere og vurdere alkoholproblemer. Testen er oprindeligt udviklet af WHO.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce