Annonce
Udland

28-årig dansk forfatter får Nordisk Råds Litteraturpris

10060 Henrik Montgomery/Tt/Ritzau Scanpix
Den 28-årige danske forfatter Jonas Eika får Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Efter solen.

Den danske forfatter Jonas Eika har fået Nordisk Råds Litteraturpris for 2019.

Det meddeler Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

Prisen får 28-årige Jonas Eika for sin novellesamling "Efter solen", der blev udgivet sidste år.

I en af novellerne følger læseren en 15-årig dreng, der arbejder som prostitueret i Mexico. I en anden følger læseren et par, som kæmper med sorgen efter at have mistet deres tvillingedøtre.

Juryen begrunder sit valg med, at novellerne "har overrasket og begejstret med sit globale perspektiv, sit sanselige og billedstærke sprog, og sin evne til at tale ind i samtidens politiske udfordringer, uden at man på nogen måde føler sig dirigeret et bestemt sted hen".

- Jonas Eika skriver om en virkelighed, der er genkendelig, om vi så befinder os i København, i Mexico eller i Nevada - blandt finansspekulanter, hjemløse drenge eller folk, som tror på rumvæsener. Men der er poetisk magi i luften.

- Virkeligheden åbner sig mod andre muligheder, andre dimensioner. Det er der noget vidunderligt og håbefuldt i, som præcis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til, lyder det i pressemeddelelsen fra Nordisk Råd.

Novellesamlingen er tidligere også blevet rost af bogekspert Klaus Rothstein fra "Skønlitteratur på P1", som har læst "Efter solen".

- Det er mærkelige noveller, som man godt kan kalde fantastiske noveller - forstået på den måde, at de ligger i forlængelse af den almindelige virkelighedsverden.

- Samtidig er det noveller, der udtrykker en klimabekymring på en handlingsmættet og ret eksperimenterende facon, har Klaus Rothstein tidligere sagt til DR.

"Efter solen" er Jonas Eikas anden bogudgivelse.

Sammen med litteraturprisen modtager han 350.000 kroner.

Senest Nordisk Råds Litteraturpris gik til en dansker, var i 2017, hvor Kirsten Thorup modtog prisen for sin roman "Erindring om kærligheden".

Prisen til Jonas Eika er blevet givet tirsdag aften ved en prisuddeling i Konserthuset Stockholm, hvor Nordisk Råd også uddeler priser inden for film, musik, miljø og børne- og ungdomslitteratur.

I filmkategorien var der også en dansk vinder, da den danske film "Dronningen" løb med prisen.

Filmen er instrueret af May el-Toukhy og har Trine Dyrholm i hovedrollen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce