Annonce
Fyn

27-årige Kristine tog til verdens største partikelfysikanlæg: Fandt ud af, hvordan man forhindrer skovbrande

Kristine Wilhelm Lund var som eneste dansker på kursus hos CERN i sommer. Her udviklede samtlige 15 studerende projekter, der har til formål at afhjælpe miljømæssige problematikker. Foto: Kim Rune
Kristine Wilhelm Lund har brugt fem uger i CERN - verdens største anlæg for partikelfysik. Her har den 27-årige studerende sammen med en svensker og en chilener fundet en løsning, der vil kunne forhindre skovbrande – og som ville have kunnet bremse de omfattende skovbrande i Amazonas.

”Mening” er det ord, Kristine Wilhelm Lund bruger igen og igen, når hun skal sætte ord på, hvad hun vælger at bruge sin ingeniøruddannelse til. Det skal give mening.

- Jeg tror, at vi som kommende ingeniører og generation kan finde løsninger på virkeligt store problemer, der findes i verden, siger den 27-årige kvinde.

Og det må man sige, at hun lykkedes med. I sommer brugte Kristine Wilhelm Lund fem uger i CERN, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik. Her drives verdens største forsøgsanlæg inden for partikelfysik. For andet år i træk udbød CERN i sommer et kursus for lovende studerende. 15 kandidatstuderende fra hele verden blev udvalgt. Kristine Wilhelm Lund var med som eneste dansker.

Sammen med to andre studerende fra Chile og Sverige, udviklede hun et projekt, der – hvis det sættes i produktion – kan bekæmpe og forhindre skovbrande.

Annonce

Blå bog

Kristine Wilhelm Lund

27 år

Bor i Odense

Læser en master i Engineering Operations Management, som er en civilingeniøruddannelse i produktion

Hun har derudover en professionsbachelor i Global Management and Manufacturing

Sensor kan bekæmpe skovbrand

De 15 internationale kandidatstuderende blev introduceret til otte af de teknologier, CERN har udviklet. Derefter skulle de idéudvikle, hvad de pågældende teknologier kunne bruges til – udover det, de egentlig er designet til, vel at mærke.

- Vi skød bare med spredehagl og lugede så ud i, hvilke ideer, der havde gang på jord, og hvilke der ikke havde, siger Kristine Wilhelm Lund og tilføjer

- Normalt starter man med et problem og finder en teknologi, der kan løse det. Det her var omvendt. Her har vi et produkt. Kan vi finde et problem, vi kan løse, spørger hun.

Kristine Wilhelm Lund og hendes chilenske og svenske partnere bed mærke i en sensorteknologi, CERN har udviklet til at identificere små gnister i deres egne eksperimenter. De fik fat i den tekniske specialist, der har udviklet sensorteknologien.

- Han var jo en gave at snakke med. Det var ham, der havde opfundet den, så han var helt skarp på, hvad den kunne, og hvad den ikke kunne.

De tre studerende fandt ud af, at man med fordel kan placere sensorerne i områder, der er sensitive over for skovbrande. Man kan placere sensorerne i et gittersystem, så de overlapper hinanden. Sensorerne vil så sende data til et softwaresystem, og på den måde vil man kunne monitorere et forholdsvist stort område.

Et af de store problemer med skovbrande er, at man generelt opdager det for sent, når ilden har fået alt for godt fat. Men denne slags monitorering vil man kunne opdage en skovbrand, inden den reelt bliver til en brand.

Man kan også bruge droner til at overvåge et område ved at programmere dem til bestemte flyvningsruter. Der er altså både en stationær og en programmérbar løsning, forklarer Kristine Wilhelm Lund.

Dårlig timing

Der var mulighed for at gå videre med projektet, blandt andet udviste Sverige interesse i teknologien. I og med, at Kristine Wilhelm Lund og hendes to makkere er studerende, havde de alle tre studier, de var nødt til at vende hjem og afslutte.

Derfor er ideen for øjeblikket givet tilbage hos CERN, og det ligger i princippet andre frit for at kommercialisere ideen.

- Jeg synes jo, det er en virkelig god idé. Jeg har det okay med, hvis andre går videre med det. Jeg synes egentlig, det er vigtigere, at man finder en god løsning på et vigtigt problem end, at det lige bliver mig og mit team, siger hun.

Hun understreger dog, at hun bestemt ikke er afvisende for at arbejde videre med projektet om lidt tid. I øjeblikket er hun ved at skrive sit speciale, der skal afleveres i januar, og som markerer afslutningen på hendes civilingeniøruddannelse.

- Det var ikke manglende lyst, men simpelthen dårlig timing. Kurset er designet til, at det er kandidatstuderende, men det betød jo så også bare, at vi alle sammen var nødt til at tage hjem og færdiggøre vores studie, siger hun.

Regnskoven i Brasilien er et af de sted, der i år har været hærget af voldsomme skovbrande. Det er skovrande som denne, at Kristine Wilhelm Lund håber at kunne være med til at forhindre. Foto: Scanpix

Handler ikke bare om profit

Kristine Wilhelm Lund fortæller, at alle fire grupper uopfordret arbejdede med at løse et miljømæssigt problem. De tre andre projekter arbejdede henholdsvis med at identificere mikroplast i spildevand, at monitorere miljøforurening på byggepladser og at optimere drivhuse i u-lande og dermed kunne brødføde flere mennesker.

- Det lyder måske lidt frelst, men jeg kunne virkelig godt tænke mig, at verden bliver et bedre sted. Jeg tror, vores generation tænker mere over, hvor det giver mening at bruge sin viden og energi. Det handler ikke bare om profit, men om at forbedre ting.

CERN står blandt andet bag World Wide Web og Big Bang-simultationen, der foregik i 2010. Her har danske Kristine tilbragt fem uger. Foto: Kim Rune
Kristine Wilhelm Lund har sammen med en chilensk og en svensk studerende fundet ud af, hvordan man ved hjælp af sensorteknologi kan forhindre skovbrande. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce